Det blev på mange måder en historisk hovedprøve. En hovedprøve som satte rekord med antal starter – nemlig med knap 160 i kvalitetsklasserne (heraf to hold om søndagen), 27 i vinderklasse, samt 5 i UKK.
Efter sidste års hovedprøve som var et jubilæumsår, hvor der også blev sat rekord, havde ingen vel troet, at dette rekord snart skulle distanceres, men sådan skulle det ikke være…
Når vi måler os op mod de øvrige engelske klubber – nogle vil gerne være størst, andre vil være bedst – så er det egentlig imponerende, at vi med omkring 160 medlemmer kan mønstre dette års største antal starter på hovedprøverne blandt de engelske racer! Det fortæller vel også, at klubben – de senere år – har fundet det helt rigtige leje mht. kvalitet af standkvarter, forplejning, priser m.m. Det vidner om sammenhold mellem klubbens medlemmer og ønsket om at bakke op omkring klubbens aktiviteter – det fortæller mange ting! Historisk blev det også ved, at to sjællandske hundefører ryddede pokalbordet ved hhv. at vinde UK og UKK samt AK og VK. Begge trådte hermed ind i en mindre forsamling af hundefører som har præsteret lignende.
Ásgeir i spidsen for dette års hovedprøve som prøveleder – som så ofte før – med dygtige hjælper omkring sig, er garant for, at tingene kører planmæssig. Hovedprøven 2013 var ingen undtagelse.
Humøret var – som altid – høj blandt de fremmødte ved fredagens start. De fleste mødtes ved Tuse Forsamlingshus og en enkelt hold i Slagelse, hvor pointermanden Lars Bæk uopfordret havde tilbudt noget af sin træningsterræn, da han havde læst og hørt, at DGSK var på vej mod dens største hovedprøve nogensinde. Se – det er sammenhold på tværs af racerne og klubberne…
Jeg selv var på hold 2, hvor dommeren var Ove Steen Petersen og terrænleder var Hans Kurt Hansen. Det skulle snart vise sig, at den meget tørre vind, der kom fra øst, nordøst, kom til at volde problemer – især om morgen og op ad formiddagen, hvor temperaturen heller ikke var for høj. Vi blev ledt rundt på nogle aldeles fortrinlige terræner, som tillige var godt besat med høns, men hundene havde svært ved at håndtere hønsene – der blev stødt og der blev forbigået. Da temperaturen steg, blev forholdene bedre og det lykkedes da også at få skudt over et par hunde. Trods de svære forhold var stemningen god og Ove gjorde, hvad han kunne mht. chancer til hundene.
Som jeg kunne høre, da vi alle efterfølgende mødtes på standkvarteret, havde stort set alle hold haft lignende oplevelser.
Efter en god gang chili con carne med ris til aftensmad – jeg kommer senere tilbage til køkkenet og dens besætning – var der dømt generalforsamling.
Generalforsamlingen har jo også fundet sin form. En form hvor alt på forhånd er lagt ud til medlemmerne, hvad angår beretning, regnskab, hvem der er på valg og hvem bestyrelsen foreslår i stedet for de, der mener at have udtjent deres værnepligt osv.
Da der jo som tidligere nævnt er stor opbakning til klubben og dens bestyrelse, kan generalforsamlingen virke som en formsag og den tager heller ikke mange minutter at gennemføre. Det der egentlig tager længst tid er informationer efterfølgende om, hvad der er oppe og vende i den engelske hundeverden, hvor de følgende års hovedprøver afvikles osv.
Det, der måske kunne undre udenforstående er, at der er så mange der deltager i generalforsamlingen – en ofte meget forudsigelig generalforsamling. Forklaringen ligger i – efter min mening – en stor opbakning til bestyrelsen og måden, hvorpå klubben drives. Der var anslået tæt på 50 deltagere i årets generalforsamling. Efterfølgende var der dømt hygge og nogle hyggede måske længere ud på de sene timer end andre, hvilket der jo også er tradition for.
Op lørdag morgen til en rigtig god gang morgenmad og kaffe. så gik det ellers af sted igen efter formandens officielle morgenandagt og trods de noget trange frakørselsforhold – fra det i øvrigt gode standkvarter i fremragende omgivelser – gik det smertefrit med at komme ud i terrænerne.
Jeg var på et ”rent” hold vinderklasse, der blev dømt af ordf. dommer Jørgen Gordon og igen terrænleder Hans Kurt Hansen. Terrænerne var dog forskellige fra om fredagen og mig bekendt gik ingen på de samme terræner til trods for de mange hold. Her skylder vi stor tak til prøveledelsen, terrængivere m.m. for indsatsen med at skaffe terræn og dommere til så stort et arrangement!
Fredagens billede af svære forhold gentog sig trods anstrengelser og godt med fugl.
Personlig synes jeg, at det nye, i at der nu om lørdagen er indledende heat til vinderklassen, hvilket muliggør afholdelse af først UKK og efterfølgende 2. heat af vinderklassen om søndagen, er fremragende. Efter min mening giver det flere fordele; såsom mere tid til afprøvning af VK-hundene i indledende heat og under normale forhold (vind og vejr) vil det betyde, at der bliver skudt over flere hunde. Det betyder også, at vi kan afholde UKK med ordentlig afprøvning af hundene inden VK og at evt. hundeførere med aktier i både UKK og VK ikke skal vælge, om det er det ene eller det andet, de skal deltage i. For tilskuerne giver det samme fordel.
Desuden var der mulighed for at kunne tilmelde i UK/ÅK om søndagen sideløbende med UKK/VK. Det var der hundeførere nok, til 2 hold, der benyttede sig af…
Det bør ikke være første og sidste gang, vi har gennemført ovenstående!
Der var matchning i UK og ÅK og for UK´s vedkommende, blev det afgjort på søg, fart og stil. Efter slippene ikke en overraskende afgørelse. I ÅK deltog to kuldsøstre og den blev afgjort på fugl – heller ikke en overraskende afgørelse.
Festmiddagen blev som det plejer; hyggelig og god samt stemning i top. Det havde ikke gjort noget, at festlokalet hade været en halv gang større…
Der var flere, der mente, at maden var bedre end nogensinde. Jeg er ikke utilbøjelig i at give dem ret. Det var Anton Dahl´s nevø Rene Poulsen, der stod i spidsen for en mindre besætning bestående af dennes svigermor Hanne, sønnen Marcus og vennen Thomas. Det var fremragende mad og det var alle måltider. Personlig havde det ikke gjort mig noget, at der havde været mere chili i den ”stærke” chili con carne – hvis du nu skulle læse dette, Rene
Det behøver absolut ikke være sidste gang, vi entrerer med dette køkkenpersonale!
Det så ikke ud til, at der var så stor afsætning af morgenmaden om søndagen som dagen før…
Jeg skulle ud og se UKK og vinderklassens 2. heat og matchning – det havde jeg glædet mig til og jeg synes ikke, jeg blev skuffet. Det var gode store marker som blev anvendt og der var tilpas med fugl. Som altid, når der er passende med fugl, bliver afgørelserne/placeringerne mere entydig for de fleste. Sådan blev det også denne søndag – der var ikke megen tvivl om, hvem der havde trukket det længste strå.
Troldmarkens W. Toto ved Lasse Weberg blev den store vinder af UK og UKK.
Nørre Løgums Dina af 5. maj 07 ved Ásgeir Páll Júlíusson blev den store vinder af ÅK og VK – ikke særlig beskeden af prøvelederen – men dog yderst velfortjent!
Tillykke til begge og tillykke til alle andre, som havde det fornødne held, men held alene gør det ikke!
Øvrige præmier og placeringer kan ses på resultat hjemmesiden: http://www.engelske-racer-resultater.dk
I kan jo også kaste et blik på de andre engelske klubbers resultater. Der var flere, der afholdt hovedprøve samme weekend. Om forskellen i antal af præmieringer skyldes terræn, antal af høns m.m. kan gisnes om. Vi havde – som tidligere omtalt – flere hunde og hold, men om det alene er forklaringen…
Jeg talte mandagen efter hovedprøven, kort med Anton Dahl og som den forstandige mand, han er, nævnte han de mange 2. præmier, vi havde – især i ÅK. En hel del af dem, er jo pga. manglende rejsning af fuglene. Nogle førere skal helt op bag hunden, for at den vil rejse, andre vil tæt på hunden for at holde den efter rejsningen og andre igen går ubevist helt op bag hunden, for det plejer de at gøre ved rejseordre. Om foråret er resultatet ofte; fuglen/fuglene går uden den fornødne rejsning. Det er altså godt at kunne rejse på afstand!
Kristian Frøkjær
