Henrik Stobbe, 75 år og 50 år i Dansk Gordon Setter Klub.

Vi fangede her til aften Henrik Stobbe til sommertræning på Sjælland, hvor formand John Bak kom forbi, og overrakte en gave til Henrik, i forbindelse at han netop i denne sæson runder 50 års medlemskab af Dansk Gordon Setter Klub. Henrik har i løbet af de 50 år lagt 6 Gordon Settere bag sig – hunde der har fungeret som familie-, jagt- og prøvehunde. Med den seneste Gordon Setter Jolly deltager Henrik fast i vores sommertræning.

Sammenfaldet ville, at Henrik i morgen den 19. juli fylder 75 år.

Dansk Gordon Setter Klub ønsker derfor Henrik hjertelig tillykke med både de 75 år samt 50 års jubilæet.