DGSK Forderby – 26. februar 2011

Vores traditionsrige Forderby afholdes i år lørdag den 26. februar i Nordjylland. Forderbyet er for alle Gordon Settere der er startberettigede til Dansk Jagthunde Derby i år eller til næste år. Nye hundeførere er særdeles velkomne, her kan hentes en del tips om føring af hund.

Mødestedet er Vester Starengvej 210, 9440 Åbybro, og mødetid er kl. 9:00.

Prøveleder er Anton Dahl og Anton Linnet er ansvarlig for terrænet.

Anmeldelse skal ske til Anton Dahl, Vesterskovvej 34, 6091 Bjert, senest den 21. februar 2011.

Gerne på e-mail, antondahl@tdcadsl.dk, oplys hundens navn, stambogsnummer, ejer og fører. Man må gerne, men man behøver ikke, anvende DJU’s blanket. Startgebyret er kr. 225,00 som skal indsættes på konto 2470 – 6871 314 991, ligesom gebyret også kan betales kontant på selve dagen. I tilfælde af aflysning, hvis vintervejret skulle drille for meget, betales gebyret naturligvis tilbage.