Brev fra to tidligere formænd.

Vi har modtaget nedenstående brev fra 2 tidligere formænd:

Dansk Gordon Setter klubs 100 års jubilæum 2022
Det er med glæde at vi konstaterer at DGSK´s 100 års jubilæums hovedprøve er vel overstået. Et flot
arrangement med rekord mange starter på markprøve og på udstilling. Jubilæumsudvalget har styret
prøven professionelt med tanke for alle og med et overblik og en punktlighed, man kun kan have den
dybeste respekt for.
Fremsynede medlemmer af DGSK’s bestyrelser har igennem årene frem til år 2021 sikret, at der var midler
til rådighed til at afholde et til lejligheden passende jubilæum. Der blev blandt andet oprettet en
Jubilæumsfond hvor der gennem flere år er blevet overført betragtelige beløb taget af overskuddene fra
klubbens drift.
Planlægningen af Jubilæet blev indledt for mere end 5 år siden hvor de første aftaler blev indgået.
Bestyrelsen nedsatte Jubilæumsudvalget i 2020. Poul Erik Dahl, Robert Paulsen, Minna Bang og prøveleder
Anton Dahl påtog sig opgaven med at udvikle og føre planerne ud i livet. Det har de gjort og til fulde levet
op til vores forventninger og mere end det. – Tak for det.
DGSK´s Jubilæumsprøve har været den største i nyere tid. Godt 300 startende hunde på
Jubilæumsvinderklasse, UK, ÅK og VK over flere dage og over hele landet. 89 hunde tilmeldt udstillingen. 28
hold skulle der skaffes terræn og dommere til – plus matching, det kræver et kæmpe netværk. Alt har været
vel tilrettelagt og vel gennemført. Det har været en meget stor opgave.
Vi vil gerne fremhæve Anton Dahls indsats og takke for det store arbejde det er at koordinere en så stor
begivenhed. Anton har som forventet præsteret på alle måder og har trods sten på vejen til fulde holdt
vores aftaler. Han har formået at sætte rammen for afholdelse af prøver, udstilling, festmiddag og
afslutning af prøven til alles tilfredshed. Dette på trods af at klubbens ellers gode ånd og sammenhold kort
forinden led et knæk. Det er en meget flot præstation! – Tak for det Anton.
Vi håber når, støvet har lagt sig, at klubben igen vil være kendt for at være en aktiv forening drevet af
kærlighed til Gordon Setteren, ordentlighed, kammeratskab og godt humør.
Med venlig hilsen
Peter Jensen og Ásgeir Páll Júlíusson
Tidligere formænd for DGSK