Godt nytår – og et par opfordringer!

Kære medlem af DGSK. Bestyrelsen vil med denne post ønske dig og dine et rigtig godt nytår. Vi ser frem til mange gode timer til træning og prøver og andre samlinger. Husk at melde til vintermøderne her i januar (9.januar på Fyn og 17. januar på Sjælland) og spark foråret igang med en hyggelig informativ aften i selskab med ligesindede. SAMTIDIG
vil opfordre dig til – hvis du er medlem af DKK og ikke allerede har stemt- at benytte dig af din stemmeret til det kommende bestyrelsesvalg kennelklubben. Vi har modtaget denne henvendelse fra Wilfred Olsen som det er vigtigt for de stående jagthunde at får et godt valg og forbliver i kennelklubbens bestyrelse.

Kære hundemenneske

Hvis du har været aktiv i hundegrupperne på de sociale medier de seneste uger, er du formentlig tæt på at være træt af valgkampen forud for DKK’s bestyrelsevalg – men der er brug for, at også du tager en aktiv del i valget.
Hvis ikke Klubben for Små Selskabshunde skal sætte sig på yderligere pladser i bestyrelsen for Dansk Kennel Klub, så er det vigtigt, at vi får genvalgt Wilfred Olsen.

Wilfred Olsen er et bestyrelsesmedlem med en kolossalt bred baggrund og med en brændende interesse for ALLE hunderacer – og det er vigtigt at have sådan en person i DKK’s bestyrelse.

Dansk Kennel Klub er meget mere end selskabshunde – Wilfred Olsen er dybt engageret i kredsarbejdet, har taget del i den flotte øgning af aktiviteter (Rally, HTM og Nose Work for bare at nævne et par højdespringerne) og i hele den nye organisering af jagthundenes område.

Derfor: hvis du ikke har fået sendt din stemmeseddel afsted endnu, så er det på tide at få den afsted NU – særligt på grund af PostNords lange leveringstider.

Men vi har endnu en bøn til dig:
Kontakt en du kender (som er medlem af DKK) og mind den pågældende om at stemme og allerhelst på Wilfred Olsen – fordi det vil være godt for DKK, DKK’s hunde og DKK’s hundes ejere.

Med venlig hilsen – og Godt Nytår til alle hundefolk

Rigtig godt Nytår

Wilfred & familien