Vedr. høring om ændringer i Fælles Markprøve Regler

DGSK har modtaget en skrivelse fra Dansk Jagthunde Udvalgs formand vedr. procedure for indsendelse af svar på høringsnotat angående FMR. Denne skrivelse kan ses nedenunder.  De emner som er sendt i høring vil blive drøftet i DGSK i forlængelse af den kommende generalforsamling. De af vore medlemmer der ikke er tilstede til generalforsamlingen men vil tilkendegive deres mening kan sende deres høringssvar til bestyrelsen på mail dgskbestyrelse@gmail.com inden hovedprøven senest 23.04.2017.

De emner der er sendt i høring kan ses ved klik her

Hermed brev fra DJU:

DANSK JAGTHUNDE UDVALG

Procedure for indsendelse af svar på høringsnotat dateret 1. januar 2017

Hermed gives oplysning om proceduren for fremsendelse af svar på høringsnotat vedr. ”Forslag til ændringer af Fælles Markprøve Regler (FMR) i 2017. Svarene skal være fremsendt senest 15. april 2017.

Personer, der er medlem af en specialklub, sender høringssvar til den specialklub, vedkommende er medlem af. Specialklubben fremsender efter behandling af det modtagne høringssvar deres indstilling til FJD’s sekretær Ingerlise Rasmussen e-mail: post@ir-fritid.dk senest den 1. maj 2017.

Personer, der er medlem af Danmarks Jægerforbund (DJ), sender høringssvar til DJ e-mail: HVH@jaegerne.dk mærket ”FMR-høringssvar fra medlem nr. xxxx”, der derefter ekspederer svarene videre til rette vedkommende.

Personer, der er medlem af Dansk Kennel Klub (DKK), sender høringssvar til DKK e-mail: JeHe@dkk.dk mærket ”FMR-høringssvar fra medlem nr. xxxx”, der derefter ekspederer svarene videre til rette vedkommende.

ERFA-grupperne sender høringssvar til Dommerudvalget (DUV) e-mail: stenhoej@mail.dk

Ovennævnte instanser (FJD, DJ, DKK og DUV) varetager herefter den videre behandling af svarene og forelægger konklusioner og evt. forslag for Dansk Jagthunde Udvalgs bestyrelse.

Med venlig hilsen

 

Poul Vestervang
Formand