Matchning Ungdomsklasse på DGSK’s Hovedprøve 2015

Til matchning i ungdomsklassen var følgende 4 hunde.
Buskogans Isa, Bakkehages Bz Solveig, Vajskær Cora og Troldmarkens Ilova Af 5. maj 07.

Ved bedømmelsen lagde vi stor vægt på fart, stil og aktion og mindre vægt på dressurbrist o.l.

Isa – Solveig.

Isa går i høj fart og smuk stil i et stort veldækkende søg. Solveig går i en passende fart med en noget kort og anstrengt galopaktion. Isa over Solveig.

 

Cora – Ilova.

Cora går i høj fart og i et stort søg med en lidt kort aktion galopaktion. Ilova søger stort og fornuftigt foran fører i en smuk stil med højt båret hoved, langstrakt aktion og spil i halen. Finder parhøns under uoverskuelige forhold i remisse. Begge hunde slutter med at følge en hare lidt på vej. Ilova over Cora.

 

Isa – Ilova.

Begge søger stort og godt i god kontakt og med god udnyttelse af terræn. Som slippet skrider frem viser det sig, at Ilova går i den bedste stil og aktion.

Troldmarkens Ilova Af 5. maj 07, fører Lene Knuth, bliver hermed bedste unghund.

Buskogans Isa, fører Ole Halberg, er bedste unge tæve.

 

Dommere:
H.P Clausen (ordf.), Erling Clausen