Information til hvalpekøbere

Hanhund eller tæve?

Der synes en tendens blandt hvalpekøbere til man udtrykker størst interesse for tæver, måske fordi man tidligere har haft en tæve og været meget tilfreds med den, eller fordi man tror at tæverne er nemmere at dressere og ikke stikker så nemt af fra hjemmet?

Det kan også være en sandhed at hanhunde, indenfor enkelte racer, kan være ret så dominante af væsen. Indenfor Gordon Setter racen er dette dog absolut intet problem. Langt de fleste individer i vores race er udpræget harmoniske og venlige, ikke mindst overfor børn, uanset hvilket køn de er af.

Alle undersøgelser viser også at hanhunde absolut ikke stikker mere af end tæver!

 

Den største fordel ved en hanhund, er at den altid er pålidelig i det daglige, på jagt og ikke mindst indenfor markprøver er hanhunden ofte foretrukket af mange erfarne deltagere grundet stor stabilitet.

Tæver får løbetid en eller 2 gange om året. Der kan være en del hormonelle forstyrrelser i forbindelse med løbetiden, som normat strækker sig over 18-24 dage. Nogle tæver får også indbildt svangerskab, hvilket betyder at de ofte får mælk i patterne. I en sådan tid er tævens dressurbarhed og ydeevne vældigt reduceret.

 

Har man lyst til at bruge sin tæve til avl vil den være et naturligt valg – hvis ikke, bør mange overveje om ikke en hanhund vil være det rigtige valg.