VM 2010 Slovakiet

Nørre Løgums Carloo og undertegnede kom lige forbi Slovakiet.
Mandag morgen den 11. okt. gik turen til Senec i Slovakiet og vi ankom ca. kl. 22. Tirsdag morgen startede vi på FCI prøve med 24 startende hunde pr. hold. En Italiensk hundefører havde alene 9 hunde til start denne morgen. Der blev set 2 fugle på dagen, 1 levende samt 1 død, men så koster det også kun 30 euro pr. hund for at starte.

VM 2010 SLOVAKIET Nørre Løgums Carloo og undertegnede kom lige forbi Slovakiet.
Mandag morgen den 11. okt. gik turen til Senec i Slovakiet og vi ankom ca. kl. 22. Tirsdag morgen startede vi på FCI prøve med 24 startende hunde pr. hold. En Italiensk hundefører havde alene 9 hunde til start denne morgen. Der blev set 2 fugle på dagen, 1 levende samt 1 død, men så koster det også kun 30 euro pr. hund for at starte.

Jeg deltog mest for at lære lidt fif fra de professionelle hundeførere og om de uskrevne regler, samt hvor langt man kan tillade sig at gå indenfor reglerne, inden VM gik løs fredag. Vi havde smukt vejr, høj sol og ingen vind, de første 3 dage, derefter blev det mere overskyet og lidt mere blæsende.

Torsdag var der officiel åbning så der var alle i ”galla tøjet”

Fredag gik starten af del 1 til VM.Der startede 34 hunde pr hold
Carloo lagde ud i samme stil, som til vores hovedprøve tidligere på året, og ligger hele slippet igennem, søgsmæssigt noget over sin modstander, i dette tilfælde en pointer, som i øvrigt blev fremført af en prof. hundefører.
Efter ca. 15 minutter opnåede Carloo stand 300 – 400 m ude, på agerhøns. Carloo avancerede desværre, i FCI sammenhæng, på fuld skrald (flushrejser) og gik desværre ca. 10 meter med, hvilket betød ingen præmiering.
Nr. Løgums Carloo tildeltes CQN (usædvanligt naturtalent, som på dagen desværre ikke kan præmieres), som den eneste hund til VM 2010 (der startede 202 hunde)
Christina Due som vandt guld i Hubertus har optaget det hele på video, så link til dette følger senere.

De danske Gordon Setter kan sagtens klare sig i VM Sammenhæng og der vil sagtens kunnes afsættes en del Gordon Setter ”Sports” hvalpe sydpå, hvis der er nogen der kunne have interesse her i. Jeg så ikke nogen Gordon Settere dernede, der kunne gå og arbejde, som vi ønsker det.

Dette var lidt fra VM, jeg håber der er lidt flere, der vil med næste år til FCI Prøver ude i verden. Det er en oplevelse for livet
Med venlig hilsen
Gorm Pedersen