Nordisk landskamp den 2. oktober 2009 på Østfold Fuglehundeklubs terræner.

Nordisk landskamp for Gordon Settere afholdes i år på terræner, som stilles til rådighed af Østfold Fuglehundeklub og kommer derved til at foregår på lavland, med fasaner og agerhøns som det formodede fuglevildt.

Østfold er det sydligste amt i Norge og kan nås et par timers kørsel fra Gøteborg (Færge fra Frederikshavn til Gøteborg) så i år bliver der ikke så langt. Østfold Fuglehundeklub afholder i forvejen markprøve den 3. og 4. oktober med både kvalitets og vinderklasse, så det tegner til at blive en rigtig spændende weekend med gode prøve muligheder. Hundeførere der ønsker at deltage skal huske at få lavet et EU pas med de nødvendige vaccinationer for indrejse i Norge og Sverige. Dette skal man gå i gang med senest pr. omgående da rabies blodprøve tager 120 dage at få godkendt. Der skal minimum deltage 4 ekvipager i landskampen. Interesserede kan henvende sig til Anton Dahl på tlf. 22 74 80 40 for nærmere spørgsmål og oplysninger. Prisen for deltagelse i prøven kendes ikke endnu.