TIL HUNDEFØRERNE

Her kommer endnu en artikel, tilsendt af vores gode ven, skrevet i 1954 og sakset fra bladet ”JÆGER og FISKER”. 

 TIL HUNDEFØRERNE.

Mød kun med en hund der er i orden.

I de senere år har der vist sig en tendens (1954!) til at betragte forårsprøverne som en almindelig folkeforlystelse. Man møder op med hunde, som absolut ikke, hverken hvad dressur eller træning angår, er i orden til at møde med på en prøve. Går den, så går den.

Det er en hån mod såvel dommere og øvrige, som lægger et stort arbejde i sagen.

Den hund der anmeldes til prøve må være trænet til minuttet, veltrimmet, lydig på fløjt, sekundere, hareren, være vænnet til at gå sammen med andre hunde, ikke genere sin partner ved ulideligt at rende i halen på denne.

Den bør have vist tegn på god næse og under træning på hjemmemark vist sikkerhed i stand og rejsning.

Har De en hund, der opfylder disse betingelser, da meld den til prøven og så skal det nok ikke gå helt galt. Men husk at en hund er et levende væsen, den kan have utur og ikke være i kondition på dagen, men er den af det rette stof, da mød igen. De gode hunde klarer sig til sidst.

Om billedet skriver forfatteren.

Til hundeførerne

SITUATIONSBILLEDE

Session fra markprøve. Købmand Tellmann er dommer og ses midt i billedet, sammen med en hundefører der er gået op på siden af ham – noget der kun kan betragtes som en uskik. Manden længst til højre er fabrikant Carl, Odense.

DGSK ønsker fortsat et godt forår til alle 🙂