Referat af vintermøde ESK & DGSK – den 23. januar 2008

Til stede var ca. 25 medlemmer fra klubberne.  Følgende emner var til diskussion:

1. Hvilke egenskaber bør vi prioritere højest hos den engelske hund?
Konklusion:
Vi har valgt at gå med engelsk hund, hvor forudsætningen er at søg, fart og stil skal være i orden. Herefter var der bred enighed om at mentalitet/jagtforstand og dressurbarhed var de efterfølgende prioriteter. Vi ønsker ikke blot ”fart idioter” uden sans for en god reviering af terrænet.

2.Er formatet på de engelske hunde generelt aftagende i forhold til for 20 år siden?
(For 20 år siden var der ofte 2-4 hunde i en kvalitetsklasse der gik ud af hånd – det sker ikke så ofte mere)
Konklusion:
Formatet er måske en smule mindre end før, men ikke alarmerende mindre. Kun fornuftigt at søgets størrelse afpasses efter forholdende. Man skal huske at format ikke kun afhænger af størrelsen på søget, men skal vurderes som en total sammmenfatning af alle hundens egenskaber.

3. Flere engelske hundefolk har i årets løb deltaget og dømt på prøver i Norge og Sverige og på grundlag af dette ønsker vi at belyse, hvori de største forskelle består i reglerne og om der er positive ting vi kan overføre til vore prøveregler?
K
onklusion:
De norske og svenske regler er gode i deres hjemlande, deres egne geografiske forhold taget i betragtning. Vore egne regler er de bedste for danske forhold.

4.Hubertus prøveformen – hvad er de første erfaringer?
Mange deltagere manglede erfaring fra denne nye prøveform, hvorefter de opfordredes til at prøve, i hvert fald blot en gang.  De der havde deltaget fandt prøveformen anderledes og med et godt socialt islæt.

Diverse emner:

Hvad bør en engelsk hund/hvalp sælges til? 
Mest almindelige prisniveau lå på kr. 5.000 – 5.500 – flere opdrættere tilbød dog hvalpe til ihærdige markprøvedeltagere til det halve.

Hvordan ser I på at specialklubbernes vinderklasser ”åbnes”?
Der var ikke nogen entydige retningslinier fra forsamlingen i dette spørgsmål, der var ca. lige mange for og imod.

De fleste gav dog udtryk for at det ville være ønskeligt med mulighed for at deltage på flere vinderklasseprøver end de nuværende gav mulighed for. Er ens hund vinderklassehund, begrænses markprøvedeltagelse hurtigt til 2 fælles VK prøver årligt Der blev påpeget at det ville være en stor opgave at skaffe terræner til flere VK prøver i jagttiden. Flere foreslog mindre, men flere prøver. Nogle ville hellere have flere brugsprøver, også gerne med mindre hold.

En nævnte at Sydsverige bød på interessante muligheder, da man her forlanger det samme af hundene som i DK.

Placering af ”Derby” om foråret i stedet for efteråret?
Der var stor enighed om at Dansk Jagthunde Derbys afholdelse ikke burde flyttes til om foråret. Man kunne nok rykke datoerne for afholdelse til august eller november, men Derbyet burde klart være placeret i efteråret.

Kan man tillade at en hund bruger markeringsdækken på markprøver?
Der var enighed om at dette ikke ville være et problem. Dommeren har altid, i lighed med halsbånd, mulighed for at beordre dækkenet af. 

 

Referent Anton Dahl, Bjert 24.1.2008