Nyt om ændringen i UK til 36 måneder

Seneste nyt er at Specialklubberne fra d.d., kan ansøge om at den maksimale alder på hunde tilmeldt i ungdomsklasse, på specialklubbernes hovedprøver, ikke overstiger 24 måneder.

DGSK har d.d. søgt denne dispensation og ser nu frem til forårets komme og starten på markprøvesæsonen.

 

I bestræbelserne på at få DJU’s beslutning, om forhøjelse af maksimum alderen i UK til 36 måneder, ændret til en høring, inden en endelig beslutning, skrev DGSK og ESK i fællesskab, først i januar, til både DJ’s og DKK’s bestyrelser. Vi ønskede at høre om de fandt at vedtagelsen var behandlet korrekt.

DJ har svaret, at deres repræsentanter i DJU har handlet i henhold til DJ’s interne retningslinier, hvorved forslaget blandt andet har været oppe i DJ’s hundeaktivitetsudvalg og fra dette udvalg har DJ’s repræsentanter fået mandat til at stemme for en vedtagelse den 8. august 2016.

DKK har i dag svaret os, at de anbefaler, at DJU revurderer problematikken omkring forslaget. Indtil dette sker foreslår DKK at der gives dispensation, vedrørende vores egen prøver (Hovedprøven) til de specialklubber, som ønsker at aldersgrænsen fortsat er 24 måneder. Vi er meget tilfredse med at DKK er enige med os og DGSK tilslutter sig naturligvis denne dispensation.

Vi puster nu ud og lader høringen køre blandt vore medlemmer, vi ønsker at have det med som et punkt, senest i forbindelse med generalforsamlingen. Skulle de engelske specialklubber blive enige om at fastholde 24 måneder, kan dette forhåbentlig besluttes fra 1. maj 2017.

For en ordens skyld kan man læse henvendelsen til DKK (som stort set er identisk med brevet til DJ) ved at klikke på dette link.

Brev til DKK 02.01.17

Svaret fra DKK kan læses ved at klikke på dette link.

Brev fra DKK til DGSK og ESK 18.01.2017

 

Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen i DGSK

Anton Dahl