Karl Christian Jensen 50 år.

Karl Jensen, Løgumgårde fylder 50 år den 17.januar 2009. Kar lfik den første Gordon Setter i 1994 – Åens Q 10. Inden da havde han faktisk både haft racekatte og Ruhår!! Q 10 blev præmieret i UK og ÅK. Karl er en fantastisk dressør af sine hunde, og apportering er lidt af hans kæphest, så han var naturligvis stolt da han vandt den udvidede apporteringsprøve med Q 10. Karl har haft mange gode hunde bl.a. Troldmarkens Bravour og Nr. Løgums Blitz.

For tiden har han i hundegården i Fole; Troldmarkens Diaz og svenske Åshøjdens Locky, som begge to er højt præmierede på brugs– og vinderklasser, og naturligvis har de begge bestået apportering. Med Dias var Karl i øvrigt den første Gordon der vandt DM i Hubertus.

Locky er stammoder til Kennel Nr. Løgums og mor til Nr. Løgums Comet og til sidste skud på stammen Nr. Løgums De Luca af 5. maj 07, som amerikanske Stetson er far til. Karl har været prøveleder på utallige markprøver, lokale og autoriserede. Karl var også prøveleder på den første hovedprøve i Sønderjylland i nyere tid(1999), og han har den største del af æren for at Sønderjylland er blevet et samlingspunkt for Gordon settere fra ind- og udland.

Især klub weekenderne i det sydjyske har Karl været primus motor for, og gjort begreber som: Davre og Jow Jow til almindeligt kendte over det ganske land. Godt hjulpet af sin kone Tina har Karl startet og etableret mange ting indenfor DGSK i Sønderjylland, med stor succes, og nye og uerfarne hundefører går aldrig forgæves, når de søger vejledning hos Karl. Sammen med Tina, har Karl 4 børn – to piger og to drenge.

DGSK ønsker Karl tillykke med den runde dag.