I bladet ”Jagthundens” december nummer bør man læse lederen på Ruhårs klubbens sider. Deres formand Torben Mørup slår blandt andet her et slag for, at fremme de bedste hunde på markprøverne, nærmere betegnet de hunde som viser sig særlig gode til at finde og behandle fugle, også på terræner, som ikke nødvendigvis bugner af vildt.

Denne holdning har, for det meste, altid præget markprøverne for de engelske racer. I de senere år synes jeg dog også at spore en tendens til brok blandt engelske hundeførere, hvis ikke netop deres hund har haft en ”direkte” chance for fugl. Hvem kan i øvrigt påstå, at der ikke har været fugle på terrænet, selv om man ikke har set dem.

En sådan holdning kan nemt skabe et uberettiget pres på både terrængivere og ledere. Hvem siger at et kvalitetshold, næsten med garanti, skal have 12-14 par agerhøns på en forårsprøve, for at tingene lykkes.

Well, nogle påstår, at det med færre fugle, ofte bliver for ”tilfældigt” hvem der finder. Jeg vil vove den påstand at det, i langt de fleste tilfælde, ”tilfældigvis” er de samme dygtige hunde der finder gang på gang.

Vi bør alle, inklusive mig selv, fremover igen indtage den holdning at løfte på den sportslige og gentlemanprægede hat, når dagen er omme, uanset om det drejer sig om kvalitets eller vinderklasse, og sige et velment tak til de hjælpsomme folk, der har stillet deres terræner og tid til disposition for os.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et givende nytår,

Formand DGSK

Anton Dahl