Kategoriarkiv: Seneste nyt

Marktræningsweekend Sjælland 16-17/2/2019

Lørdag den 16. og søndag den 17. februar 2019 afholder vi marktræningsweekend på Sjælland for DGSK’s medlemmer og fortrinsvis for deres sorte settere. Vi mødes lørdag den 16. februar kl. 09:00 i Jagthytten hos Bjarne Kleis på Langøvej ved Langebæk og kører derfra ud i marken og træner på Bjarne’s terrænner i det sydsjællandske. Lørdag aften samles vi til en fællesmiddag og hyggeligt samvær. Overnatning kan arrangeres. Søndag rykker vi op til Ringsted og træner hele søndagen på terrænner i det midtsjællandske. Der er plads til 20 hunde fordelt på to hold begge dage – og hvad angår deltagelsen er det først til mølle princippet der gælder. Tilmelding til Ásgeir på tlf. 22122252 eller mail apj@sterna.dk  – hvor der gives alle detaljer med priser og praktiske ting.

Nyt fra SJD om Prøveafvikling fra 1. januar 2019 og fremefter.

På det netop afholdte bestyrelsesmøde i SJD blev de sidste punkter vedr. ovennævnte lagt fast, således der nu er afklaring om ovennævnte.
Prøver, der hidtil har været afviklet i DJU og FJD, vil fremover blive afviklet i regi af SJD
DJ vil fremover afholde markprøver jfr. vedtægternes pkt. 2. DJ vil udsende nærmere information herom. Læs resten

3 nye Gordon Settere i vinderklasse

Følgende 3 ekvipager har i efteråret 2018 opnået 1. pr. ÅK og har dermed fået billet til vinderklasse:

Åens Q. UniQ v/Preben Pedersen

Vajskær Basco-Brormand v/Erik Lystrup Nielsen

Østjylland’s SW Beauvais v/Benny Lilleør Christensen

DGSK ønsker førere og opdrættere hjertelig tillykke.

Tillykke til DKJCH Wayne og Whitefoot

DGSK ønsker hjertelig tillykke med titlerne til de to nye danske jagtchampions Lilleskogens Wayne ved Søren Brøndum Thygesen og Åens Hr Whitefoot ved Erik Petersen.
Det er et par erfarne herrer der tilsammen har ført ni gordon settere frem til denne fornemme titel; Søren har opnået titlen fire gange og Erik fem gange.
Tillykke!

To nye Danske Jagtchampions; Lilleskogens Wayne og Åens hr. Whitefoot