Kategoriarkiv: Seneste nyt

Grunddressur med Henrik V. Hove-Nielsen for førere af Gordon Settere

Der er mange måder man kan gribe det an på når man træner en jagthund, men en ting er sikker: Der er ikke en entydig vej til succes, og der er ingen genvej. Det kræver både fokus og indsats at få en god jagt- og/eller markprøvehund.

Jeg har lavet en aftale med Henrik om en træningsdag, hvor 10 medlemmer af Gordon Setter klubben kan komme med deres hunde og deltage i en interessant dag hvor der vil være fokus på hund-fører relation og grund dressur.

Henrik V. Hove-Nielsen har hele livet, arbejdet med hundetræning såvel professionelt som privat. Henrik har en mangeårig karriere som politihundefører og instruktør og han har været ansat som jagthundekonsulent hos Danmarks Jægerforbund. Privat har Henrik erfaring med del fleste jaghunderacer både de stående, stødende og apporterende racer. Han har selv Spaniels i dag.

På dagen vil det være muligt at få hjælp og sparring omkring aktuelle problemstillinger du som hundefører måtte have, og hunde i alle aldre er velkomne. Går du i overvejelser omkring en nu hvalp eller har du allerede bestilt en, så er du også velkommen.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte mig.

Pris: 300kr pr deltager

Mødested:
8. maj 2021 – Jylland i Randersområdet. Nærmere information tilgår.
27. juni 2021 – Sjælland lidt vest for Nykøbing Sj. Nærmere information tilgår.

Tilmelding: Peter Jensen (2013 2851)

Seneste tilmelding:
Jylland: Fredag den 30. april – Holdet er fuldt booket.
Sjælland: Fredag den 11. juni

Vel mødt.

Med venlig hilsen

Peter Jensen

02/04/2021 – DGSK Skovfugleprøve på Læsø den 2. april 2021

I tidligere tider var det muligt at gå på forårsjagt på skovsneppen. Hvert år var der konkurrence om at skyde den første sneppe efter 1. marts og sende den til kongen. Den som havde sendt den sneppe, der blev leveret til kongehuset som den første, modtog et takkebrev og 10kr. Den sidste gang det skete var  i 1972, hvorefter sneppen blev fredet om foråret.

Det skal ikke afholde os fra at lave en kvalitetsprøve på forårssnepperne på Læsø. Kent Hvirring lægger igen terræner til en prøve.

Prøven er åben for alle stående engelske og kontinentale racer.

Der planlægges efter at man kan komme over med den første færge over om morgene, og hjem med en af de sene afgange samme dag. Der er dog mulighed for at få lidt mere ud af turen, da Jægerforbundet afholder en Markprøve dagen før.

Tilmelding sker på hundeweb.dk.

Prøveleder: Kent Hvirring Jensen
Mobil:21757438

Dommer: Uffe Jacobsen

Mødetid: kl 9.30
Mødested: Doktorvejen 37 (Savværket), 9940 Læsø

Max 8 hunde.

Da det er påske, anbefales det at booke færgen med det samme