"Kunst er menneske plus natur"
Udtalt af Vincent van Gogh, Hollandsk maler 1853- 1890. Udsagnet er stadig gangbar, hvilket bevidnes af oplevelsen jeg havde under agerhønsetællingen foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)…. Og dog ??
Vi taler om en skøn efterårsmorgen d. 17. september 2008. Vejret er fantastisk. Temperaturen er stadig mærket af sommerens bløde varme. Hundefører og ansatte på DMU er samlet for at foretage efterårstællingen af agerhøns på Kalø Gods.
Men hvad vigtigere er; operationens uundværlige deltager – 9 særlige udvalgte Gordon Setter – nogen af Danmarks bedste jagthunde med kvalifikationer, der gør dem utrolig velegnet til netop dette formål, ligger klar.
Efter en instruktion om optællingsmetode fra Jørn Pagh Bertelsen (DMU), fordeles de 300 hektar markarealer mellem 2 hold og vi drager af sted ud i det smukke landbrugsområde, klædt i efterårets første gyldne farver.
Med udsigt over Århus Bugten og Kalø Slotsruin som de smukkeste kulisser, bliver vi observatører udstyret med håndkikkeret, kort og pen, placeret på høje punkter i terrænet med optimal udsyn, for at kunne observere og tælle agerhønseflokke, som rejses af hønsehundene.
Hundene er ivrige efter at komme i gang og for en første gangs deltager er det et fantastisk skue, at opleve de elegante hunde "feje" henover arealerne under stadig kommando af deres fører. De dækker i højt fart markerne fra kant til kant, mens de søger langs vinden for at opsnappe duft af en hønsefugl.
Pludselig står en af hundene fuldstændig stille med halen stikkende vandret bagud. Umiddelbart efter trækker en anden hund op og sekunderer. De ignorerer alt omkring sig og jeg – som aldrig har set en hund gøre stand – står på kort afstand fuld af beundring og betragter dette skue. Først da hundens fører når frem og giver en kommando – en såkaldt avanceordre, sker der noget: Så rykker hunden…. !!!
Øv øv….det var ikke agerhøns…. Det var en fasan. Men skidt – hunden har vist den kan og ved senere lejligheder får hundene flere "stand" for netop det, som vi er på udkig efter.
Kære læser – som højest sandsynligt er jæger – du har nok luret, at dette skriv ikke er skrevet af en jæger- og jagthunde kyndig person. Og du har naturligvis fuldstændig retJ. Det nærmeste jeg kommer det at være jæger, må være passionen for naturen og glæden ved at møde dyrene derude.
Og det gjorde vi…..
Udover de mange skridt henover stub- eller nypløjede lermarker – i støvler der blev tungere og tungere – var der flotte syn af rådyr. Nogle lå gemt i vildtstriber på få meters afstand. Andre sprang forskræmt af sted og andre optrådte i flokke, der kunne følges med kikkert.
Hundene derimod mistede ikke fokus. De havde kun "næse" og fuld opmærksomhed for fuglene og lod sig ikke distraherer af springende rådyr.
Med stor respekt og beundring vil jeg sige tak til hundeførerne Anton Dahl, Søren Thygesen, Poul Erik Dahl, Kristian Thomsen og Anton Linnet. Den allerstørste tak skal dog gå til hundene Zenta, Enya, Dodo, Edna, Ronja, Boss, Cash, Liv og Pil, der på fornemmeste vis viste deres kvalifikationer, deres dejlige væsen og gjorde det muligt at operationen lykkedes til UG.
Og jeg har lært et nyt udtryk: stå stand, og hvad bedre er; jeg har på bedste vis fået det demonstreret i praksis – en sand kunstnerisk performance. Og til dig … Vincent van Gogh. Dit udsagn kan derfor også lyde således: "Kunst er dyr og mennesker plus natur" .
FAKTA
I forbindelse med agerhønseprojektet, som varetages af DMU på Kalø i samarbejde med Fussingø Statsskovsdistrikt og Vildtforvaltningsskolen (Danmarks Jægerforbund), er der siden 2004 gennemført biotopforbedringer på Kalø og udført systematiske optællinger vinter, forår, og tidligt efterår på landbrugsarealerne på Kalø Gods.
På denne tælling observerede vi 8 flokke med varierende antal fra 5 til 16 stk. I alt 77 agerhøns.
"Det mest egnede landbrugsområde på Kalø udgør i dag godt 100 ha og her blev der optalt 6 flokke med i alt 67 fugle. Vi havde nok forventet et større antal, idet vi har kendskab til flere flokke, der gennem de seneste uger er observeret fra bil på stubmarker.
Men alt i alt et godt resultat i betragtning af, at der foregår meget landbrugsaktivitet, som kan have forstyrret fuglene og dermed resultatet." citat Jørn Pagh Bertelsen, DMU.
Lidt om vildtstriber:
Som kompensation for de nøgne marker forår og efterår er der eksperimentelt udlagt såkaldte vildtstiber i mange af Kaløs store godsmarker, fortæller Jørn Pagh Bertelsen. Vildtstriberne er 9-12 m bredde og inddelt med tre vegetationsstrukturer:
a) tuegræsbevokset ynglevold
b) sommerføde/dækning
c) vinterføde/dækningsstruktur.
I september, hvor markerne er afhøstede og opharvede yder vildtstriberne optimale tilflugtsmuligheder for agerhøns og andet markvildt.
Henni Fyhn, Danmarks Miljøundersøgelser – Kalø