Flot opbakning til vintermødet.

Vintermødet havde en flot opbakning i det 36 personer mødte op, for i første omgang at høre den professionelle jagthundedressør Søren Mulvad Johansen fortælle om de vigtigste punkter i hans måde at arbejde på.

Søren bor, sammen med familien, godt 100 km fra Stockholm, hvor hans dagligdag består af hunde dressur og jagt arrangementer.

Søren fortalte med stort engagement, det var tydeligt at mærke at hans hjerte banker for veldresserede jagthunde, af enhver art og race. Selv har han pt. derhjemme, både Pointer, Engelsk Setter, Ruhår samt en dejlig tysk jagtterrier, hvoraf de to sidstnævnte var med  på vintermødet. De er henholdsvis 10 og 14 måneder og gjorde sig absolut bemærket ved deres eksemplariske opførsel. Begge hunde var i øvrigt færdige apportører da de var 7 måneder, også af ræv.

I store træk arbejder Søren ganske enkelt med sine hunde. Han bruger primært 3 knapper

"Dressurknapperne"

“Dressurknapperne”

ROS knappen, som benyttes i 98 % af tiden, RIS knappen, som benyttes i de resterende tilfælde (dog lidt mere under grunddressuren) Den 3. knap kalder han omdrejningsknappen og er en knap der graduerer hvor lidt (hviske-ros) eller hvor meget (overstrømmende glæde) ros eller ris der skal gives. Søren medgiver at han ikke er decideret kødbolle dressør og at der findes jagthunde, hvor man må bruges endog særdeles konsekvent dressur. Men en modtagelig hund med gode nerver, kan faktisk godt lære f.eks. apportering på nogle ganske få dage.

Vigtigt er også at man i al omgang med hunden er særdeles TYDELIG, både verbalt og i sit kropssprog, dvs. at hunden aldrig må være i tvivl om hvad man mener (Ros eller Ris) og at man aldrig skal give en ordre, som man ikke er 100 % sikker på hunden kender betydningen af.

Alle er hunde er individuelle individer og kan aldrig tages på nøjagtig samme måde. Vigtigt at vide nøjagtig hvad det er man har mellem hænderne.

Ved ros, så klø din hund hvor den godt kan lide det, tag den gerne op i favnen og hold den, klø den til den er helt rolig, god kontakt er et must. Hunden skal kunne lide at arbejde for dressøren.

Indkald er den første og den absolut vigtigste egenskab i Sørens verden. Det skal sidde 100 %, dernæst kommer en tydelig stopkommando. Faktisk behøver hundene ikke lære mere end disse 2 ting, men de skal sidde og virke over lang afstand. Herefter kan man bygge andre ting på, hvis man ønsker det.

Deltagerne viste god spørgelyst og Søren besvarede med råd og tips til at løse konkrete problemer. Af hensyn til vore konkurrenter på vinderklasserne oplyses disse ikke!

 

Ydermere fik deltagerne en gennemgang af årets aktiviteter samt en status rapport om forskellige tiltag.

Fra 1. januar 2017 træder der 2 proportion ændringer i kraft vedrørende henholdsvis årets unge Gordon setter og årets Gordon Setter.

Til årets unge Gordon Setter kan der kun medtages point, som er optjent, mens hunden har en alder hvor den kan stille i ungdomsklasse (FMR). I dag kan der også medtages point efter hunden ikke kan stille i UK.

Til årets Gordon setter ændres udstillingskravet til at hunden skal være udstillet, efter det fyldte 2. år, og opnået mindst Good (som nu). Forskellen er at den kun behøver udstilles en gang for at deltage i konkurrencen (altså ikke hvert år).

Medlemmer af Dansk Irsk Setter Klub inviteres igen til at deltage på vores klubweekend ved Vejen den 12., til 14. august 2016.

Deltagerne ønskedes slutteligt knæk og bræk på forårets træning og prøver.