Test vinderklasse for engelske racer, d. 2/3/2013

Prøven er FULDTEGNET. Lørdag den 2. marts 2013 afholdes en helt ny Test Vinderklasse for engelske racer ved Mejrup, Holstebro.

Med baggrund i debatten om, hvordan afviklingen af vinderklasser kan ske i fremtiden, inviteres kvalificerede hermed til at deltage i en test vinderklasse, som afvikles på en helt ny måde. Samtidig er det en fortrinlig træningsdag, optil de anerkendte prøver. Adgangskravene for deltagelse i prøven er en 1. ÅK, som til alm. vinderklasse.

 

Lørdag den 2. marts 2013 afholdes en helt ny·Test Vinderklasse·for engelske racer ved Mejrup, Holstebro.

 

Med baggrund i debatten om, hvordan afviklingen af vinderklasser kan ske i fremtiden, inviteres kvalificerede hermed til at deltage i en test vinderklasse, som afvikles på en helt ny måde. Samtidig er det en fortrinlig træningsdag, optil de anerkendte prøver. Adgangskravene for deltagelse i prøven er en 1. ÅK, som til alm. vinderklasse.

Vinderklassen udgøres af et hold på 20 hunde. Alle hunde, som ikke begår diskvalificerende handlinger og holder klasseniveau,får fast sliptid – f.eks. 3 runder a 8-10 minutter. Der dømmes efter fælles markprøve regler – dog vil der ikke være noget 2. heat, og dermed ingen lodtrækning, samt matchning – det er simpelthen konkurrenceklasse direkte fra morgenstunden og hundene rangeres efter hvert slip. De bedste hunde på dagen placeres som vindere.

Baggrunden er et ønske om, helt nøgtern og i praksis, at konstatere, hvordan sådan en test vinderklasse fungerer i det danske.

Udover deltagerne i vinderklassen, er alle særdeles velkomne til at overvære denne test prøveform. I særdeleshed skal dommerudvalg, DJU, samt de engelske og kontinentale klubbers bestyrelser, samt medlemmer, være hjerteligt velkomne, idet vi finder det vigtigt, i praksis og helt konkret, at demonstrere/afprøve det nye tiltag. Ellers vil skriverierne, på diverse hjemmesider, nemt risikere blot at ebbe ud og gå i glemmebogen. Der vil på prøven blive udleveret et evaluerings-skema, som alle, gerne anonymt, bedes udfylde, så man efterfølgende kan danne sig et indtryk og få dokumentation for de forskellige opfattelser.

Initiativtager til vinderklassen er først og fremmest Carlo Nørtoft Thomsen, som ligeledes er prøveleder, og derudover velvilligt stiller terræner til rådighed.

Kristian Frøkjær og Anton Dahl dømmer prøven. Begge har bl.a. tidligere dømt til Norges Mesterskabet på Lavland efter de samme principper.

Prøven afholdes som en lokalprøve – men der vil garanteret være god prestige i at vinde.

1. vinderen får naturligvis overrakt en særdeles attraktiv præmie.

Tilmelding koster kr. 100 pr. hund, inkl. en omgang suppe, som afslutning på prøven.

Tilskuere kan købe suppe for kr. 50,00.

Tilmelding af hunde, hvor der blot skal oplyses hundens race, navn og fører, samt øvrige personer der ønsker at bestille suppe bedes henvende sig til prøveleder Carlo Nørtoft Thomsen, e-mail: carlo@spurvfugldalen.dk, telefon 27 63 53 51 eller 97 43 53 51 – senest den 26. februar.

Meld allerede til nu – holdet fyldes op efter først til mølle princippet! Kun 20 hunde!

(Mødested oplyses senere)

Bak op om initiativet og vær med til at præge udviklingen!

Alle ønskes et godt forår