Referat af DGSK’s generalforsamling 2007

Referat af generalforsamling i Dansk Gordon Setter Klub, fredag, d. 29.marts 2007.
1. Valg af dirigent: Valgt blev Kristian Frøkjær. – Erklærede herefter generalforsamlingen for lovlig indkaldt ifølge vedtægter.
2. Valg af referent: Valgt blev Anne Kirsten Frøkjær. 
3. Valg af 2 stemmetællere: Valgt blev Linda Clemmesen og Robert Poulsen 
4. Bestyrelsens beretning: Anthon Dahls beretning kan læses i årbogen

Niels Thyge Brogaard kommenterede beretningen med, at han savnede status på medlemstal i klubben og hvordan udviklingen havde været i forhold til andre klubber. Desuden mente han, at det var ønskeligt, at bestyrelsen arbejdede med, hvordan klubben kunne tiltrække flere medlemmer og også overvejede, hvad man tilbød dem der har GS til hyggehund.

Peter Rafaelsen kommenterede med, at klubben pt. har 180 medlemmer og at det er en nedgang over de sidste 3-4 år. Det er også gældende for andre special klubber. Anthon Dahl ville noterede, at tallene tages med i næste års beretning. Dirigenten noterede, at emnerne ville blive taget op under eventuelt. Herefter blev bestyrelsens beretning godkendt.

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab (kan ses på side 264 i årbogen)
Karl Jensen undrede sig over, at posteringen til FJD ikke var så stor, hertil svarede Peter Rafaelsen, at der blev indbetalt for meget sidste år således, at det reguleres for efterfølgende år. Herefter blev regnskabet godkendt ved hånds oprækkelse. Alle på nær en stemte for regnskabet.

6. Fremlæggelse af budget: uddelt og gennemgået, se bilag.
Niels Thyge Brogaard påpegede, at han ikke kunne se midler afsat til GS blad. Han ønskede desuden, at der i et klubblad også er plads til hyggelæsning for menige med- lemmer.
Lene Knuth mente ikke, at man ifølge vedtægterne bare kunne nedlægge klubbladet Herefter var der endnu engang en diskussion omkring for og imod et klubblad udgivet af DGSK
Hovedtrækkende var, at man fra bestyrelsens side ikke ønsker at udgive et decideret DGSK medlemsblad.
Nyhedsinformationen går i dag meget stærkere end før og alle relevante informationer gives omgående på vores hjemmeside og senere i Jagthunden, som opfylder kravene til vores vedtægter:
Ifølge vedtægternes §3 g: ”skal bestyrelsen i videst mulig omfang udgive årbog og/eller et flere gange årligt udkommende blad – evt. i samarbejde med FJD”.
Bestyrelsen lyttede til argumenterne for og imod og vil på et kommende bestyrelsesmøde tage emnet op igen, igen.
Niels Thyge Brogaard spurgte; hvor GS kalenderen var posteret, hertil svarede Peter R., at den ligger under porto

7. Behandling af indkomne forslag: ingen forslag 

8. Valg til bestyrelse: Ingen kandidater udover den nuværende bestyrelse, og da bestyrelsen var villig til genvalg modtog disse generalforsamlingens applaus og fortsætter en periode mere.
Valg af suppleanter for Sjælland og Fyn: Carsten Sørensen og Karl Jensen, begge modtog genvalg.
Valg af suppleant for Jylland: Forslag Michael Strømberg, ikke andre forslag, Michael valgt.

9. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant: Linda Clemmesen og Robert Poulsen genvalgt – suppleant Bent Simonsen genvalgt.

10. Eventuelt:
A. Fri-minut;
Kristian Frøkjær: Oversættelse af FCI`s regler ligger på ESK`s hjemmeside. Kristian Thomsen: fri minuttet er lig med en slækkelse af kravene, man kan risikere at få en vinder, der har løbet efter hare, og ingen bliver belastet af at have stødt fugl. Fri minuttet; vi får ikke bedre hunde af det. Kristian ville gerne vide, hvordan fri minuttet skulle startes for, at det var retfærdigt. Efter hans mening fratager man dommeren sit frie skøn, han ville da gå ud fra, at de har deres ud- dannelse og erfaring til at dømme.
Hans Henning Dellgren spurgte til om vildtet eller hunden også har et fri minut, når man er på jagt?
Niels Thyge spurgte om fri minuttet kun var tænkt i vinderklasse? Hvortil svaret var nej.
Efter en del opklarende spørgsmål og diskussion, kunne dirigenten konkludere, at der ikke overvejende var behov for et fri-minut.
B: Førerens placering ved rejseordre:
Dirigent: I FCI`s regler står der intet om hvor føreren skal placere sig.
Kristian Thomsen: Føreren forholder sig bagved hunden. Det bør være dommerens frie skøn, hvis situationen byder det.
Niels Thyge: Opklarende spørgsmål; er essensen, at det er hunden selv, der skal rejse?
Karl Jensen: I mange andre sammenhænge skal man forholde sig til, om situationen er jagtbar.
Peter Rafaelsen: Det vi gerne vil have drøftet er om man skal blive bag ved sin hund eller må man gå op på siden.
Ulrik Stadelhofer: Jeg er imod, at man blander prøveformerne. DK har sin, FCI sine, Norge sine. Lad det blive ved det.
Jan Nielsen: Jeg tror, vi skal passe på ikke og lave for mange problemer for os selv. Som det er i dag, er det et redskab for dommeren til, at bedømme om hunden vil gå frem.
Lorenz: Hvis det er dommerens frie skøn, så oplever vi nogle specielle ting som f.eks., at føreren står foran hunden og stamper o.l.

C:Fast sliptid:
Dirigenten oplæste FCI`s regler.
Ulrik Stadelhofer: Sådan som det ser ud med fugle i DK, er det farligt at sige, at f.eks. hver hund skal have et vist antal minutter.
Kristian Thomsen: fast sliptid kan have sine fordele, men også ulemper. Hvis man f.eks. har nogle hunde med stor format, som man godt vil give ekstra tid og omvendt.

Herefter var ordet frit.

Formanden fremlagde sit eget værdigrundlag for DGSK, under hvilket han bl.a. konkluderede, at han syntes klubben var godt på vej til at være en klub, hvor alle kan og vil bidrage til at gøre Gordon Setteren bedre på alle fronter og hvor der er en god stemning samt plads til alle med fokus på, hvordan vi behandler hinanden. Vi kan ikke forvente med en engelsk hund at få store tilgange af medlemmer i fremtiden, det er tiden simpelthen ikke til en kæmpe klub, slet ikke i en tid med færre fugle og mindre terræner.
Målet for DGSK er ikke at blive størst, men vi vil gerne være bedst.
Afslutningsvis var indlæggene:
Peter Sørensen: Jeg syntes aktivitetsudvalget er gået i stå. – Kan bestyrelsen ikke gøre noget ved det?
Flemming Nielsen: Jeg syntes, det Formanden fremlagde var godt. Det var lige præcis et værdigrundlag, som vi måske manglede.
Niels Thyge: Der skal også være noget der frister for ikke markprøvefolk for at tiltrække flere medlemmer, der kan være med til at finansiere aktiviteter.
Allan Nissen: Salg af budskabet når vi kommer rundt. Det er en jagthund vi har. Vi vil vinde, vi vil frem. Gør det helhjertet, gør betingelserne gode. Forholdene er ikke optimale når vi afprøver hunde fra kl. 08.00 i sommertiden og giver udstillingen den bedste tid, som det har været på denne hovedprøve.
Lene Knuth: Vi taler meget om FCI som vores race er under. Der bliver ikke snakket eksteriør, skal vi ikke diskutere racestandard når der indkaldes til klubmøde. Jeg kan ikke li`, at der bliver sagt, hvad vi ikke skal tale om.
Anthon Dahl: Grunden til at vi skriver, hvad vi ikke skal tale om er for at holde fokus på, hvad mødet netop handler om, hvad de mennesker, der deltager skal bidrage med. Vi kan lave andre aktiviteter med baggrund i avl, alle aspekter skal med i den samlede pulje.
Niels Thyge: Avlsudvalgsmøde hvem er inviteret?
Anthon Dahl. Alle medlemmer. – invitation blev sendt ud med indbydelsen til Hoved- prøven og generalforsamling.
Kristian Thomsen: Beder bestyrelsen om at være obs. på artikel i fuglehunden vedr. klo- løsning.
Hvilke begrundelser er der i fælles markprøveregler vedr. forbud omkring brugen af dækner. Jeg syntes, at GS klubben burde protestere.
Dirigent: Jeg kan se, at bestyrelsen ikke er uenige og den tager det med
Lene Knuth: ønsker et spørgeskema til undersøgelser på hjemmesiden således, at siden bruges aktiv.
Kristian Thomsen: Vil gerne bidrage med at hjælpe nye GS folk. Man kan bare henvende sig.
Hilsen fra Norsk Gordon Setter Klubs bestyrelse via Regnar Dekker.
Anthon Dahl: Der er fremkommet mange fremragende forslag. Vi modtager gerne indlæg fra alle grene af vore medlemmer, som vi så bringer i Jagthunden og på hjemmesiden.
Flemming Nielsen: syntes vi skulle takke bestyrelsen for deres store frivillige arbejde.
Anthon Dahl: en stor tak til bestyrelsen for et fremragende arbejde.
Afslutningsvis havde Lauge medbragt et bilag fra Tony vedr. regler omkring pokaler og FCI pointoptjening, som blev læst op for salen.. Bestyrelsen vil tage kontakt til Tony omkring spørgsmålet.
Kl. 22.30 takkede dirigenten for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen 2007 for afsluttet.
Afslutningsvis en stor tak til Dirigenten, som ledede forsamlingen med stor dygtighed og kompetanse.