Hermed kritikker fra Dansk Gordon Setter Klubs Forderbyprøve d. 5/3/2017 ved Allindemagle.
Kat. Nr. 1 Åens Molly, fører Henning Rasmussen
I første slip på raps i god vind anlægger Molly et godt arealdækkende søg i godt samarbejde med sin fører og med korrekte vendinger mod vinden.
Stilen er god, hvor hoved føres i eller over ryglinien og halen uden rørelser føres i ryglinien. Galloppen er langstrakt og ubesværet.
Molly har en kort haretur. Makker finder parhøns på anvist mark.
Andet slip på raps i god vind gentages det gode søg og stil. Molly har en skarp markering, som hun selv udløser. Dommeren træder fugle op på anvist terræn.
I tredje slip på raps i god vind anlægger Molly nu et stort søg anlagt på bredden i høj fart og udmærket stil, med højt ført hoved.Molly tager en højrejst stand, løser og nagler fuglene igen. På ordre går hun villigt frem og rejser præcist parhøns sammen med makker, der ikke kan fastholde sin sekundering. Molly viser rimelig ro i opflugt og skud.
I fjerde slip på raps i god vind søger hun som tidligere og kaldes hjem ved makkers stand. Her var en chance til Fasanhane.
Kat. Nr. 2 Møllens Pandora, fører Bjarne Kleis.
I første slip på raps i god vind anlægger Pandora et noget umodent søg uden systematik og med en del stop og forkerte vendinger. Søget er dog anlagt foran fører og stilen er god med hovedet ført i ryglinie eller derover. Pandora har gode afspark og en god let aktion, hvor halen føres lavt uden bevægelse.
Pandora har chance til parhøns ved læhegn og tager senere en kort haretur.
Andet slip på raps i god vind viser Pandora i starten et varierende søg med svingende intensivitet i jævn fart. Mod slutningen bedres søget, der nu lægges korrekt på vinden og med korrekte vendinger. Farten er god og samarbejdet med fører er meget godt.
I tredje slip på raps i god vind viser Pandora et fornuftigt anlagt søg, hvor bedre jagtlyst og udnyttelse af hele marken kunne være ønskelig.
I et kort fjerde slip på oljeræddike går Pandora frem i terrænnet til remisse, hvor parhøns kommer i luften. Disse forfølges langt.
Kat. Nr. 3 Øens Bellis, fører Ramona Høgfeldt.
Starter på raps i god vind, hvor Bellis efter en lidt forsigtig start anlægger et meget stort og lidt åbent søg i meget god fart. Stilen er meget god med højt ført hoved og halen ført uden bevægelse i forlængelse af ryglinjen. Hun virker lydig og velført.
I andet slip på raps i god vind starter Bellis med hurtigt at jagte ind i remisse i længere tid. Dommeren træder parhøns op på anvist mark.
Tredje slip på raps i god vind. Bellis anlægger igen et godt bredsøg anlagt korrekt på vinden. Fart og stil som tidligere, og Bellis ender med at blive for selvstændig.
I fjerde slip på raps i god vind anlægger Bellis et noget tilfældigt søg, hvor hun søger tilbage i marken i højre side, hvorfor søget ender med at blive cirklende. Hun går nu meget bevidst for at finde vildt.
Bellis støder parhøns i god vind og preller. Bellis har desuden chance til fasanved remisse, som makker finder.
Kat. Nr. 4 Troldmarkens Sif, fører Anton Dahl.
Starter på raps i god vind og anlægger et stort arealdækkende bredsøg. Ender slippet med at søge lige vel offensivt. Sif udviser stor jagtlyst og arbejder kontinuerligt med høj fart slippet igennem. Stilen er god med hovedet ført i ryglinjen og der er halerørelse. Støder agerhøne ved hegn og er noget urolig. Sif har et par stramme markeringer, som hun selv løser.
I andet slip på raps søger Sif igen stort på bredden i høj fart og god stil. Sif går offensivt og forsvinder en kort tid, men vender hurtigt tilbage og genoptager sit søg.
I tredje slip på raps i god vind søger Sif meget stort og dækker meget terræn og udnytter vind og terræn på bedste vis. Fart og stil som tidligere.
Ved makkers stand vises selvstændig sekundering, som holdes længe. Da makker får lov til at rejse, går Sif med i rejsningen. Forholder sig roligt ved opflugt og skud.
I fjerde slip på raps i god vind slår Sif et par gode slag og får kontakt med fugl, som følges op og ender i en stram stående stand. Inden fører når at give rejseordre går fuglene af sig selv. Sif er komplet rolig i opflugt og skud.
Kat. Nr. 5 Øens Beta, fører Asgeir Pall Juliusson
Startes på raps i god vind. Søger i høj fart med en kraftfuld galopaktion, for det meste marken af til højre for fører og med en del forkerte vendinger. Stilen er meget god med hovedet ført i og over ryglinjen. Halen føres uden bevægelser i ryglinje. Holdes for råvildt.
I andet og meget korte slip mod kuldbroder, løbes der kun om kap, hvorfor der kobles.
I tredje slip på raps i god vind søger Beta uden plan og udnytter ikke vinden korrekt. Farten er jævn og stilen god med hoved og hale i ryglinjen. Beta trættes til sidst og virker endnu ikke helt klar til markprøver. Beta har en lille chance for fugl.
Kat. Nr. 6 Østjyllands Marley, fører Søren Thygesen
Startes på raps i god vind og viser et ungdommelig præget søg med en del stop ved fært af småfugl. Marley kommer dog langt omkring og får således en stor del af anvist terræn med sig. Farten er god og hovedet bæres for det meste højt og der er halerørelse. Marley holdes for råvildt.
I andet slip på oljeræddike i god vind er fart søg og stil som i første slip.
Tredje slip på raps i god vind. Marley slår et par gode slag og opnår stram stand, som han selv løser. Går herefter frem i marken og støder agerhøns som forfølges.
Kat. Nr. 7 Øens Bella, fører Rene Thomsen.
Starter på raps i god vind og anlægger her i høj fart et selvstændigt fremadrettet søg med stor jagtlyst og korrekte vendinger. Stilen er mindre god med lavt ført hoved og en lavt ansat hale uden bevægelser. Galloppen er med stærke afspark og forbensaktionen er noget kort og anstrengt. Bella tager en højrejst stand for parhøns, der flygter inden vi når frem. Bella følger kort efter. Senere chance til parhøns ved markskel, der ikke udnyttes, hvorefter Bella hurtigt kaldes til orden. Forsvinder herefter en kortere tid og vender tilbage til fører. Herefter går Bella i lille skov, hvor hun hurtigt finder fasankok, der prelles langt. Samarbejdet mellem hund og fører kunne ønskes bedre.
I andet slip i god vind på oljeræddiker anlægger Bella et alt for voldsomt søg og forsvinder hurtigt fra anvist terræn i længere tid. Der var chance til fasan.
Udgår
Kat. Nr. 8 Østjyllands Beauvais, fører Benny Christensen
Starter på raps i god vind med et snævert ungdommeligt søg uden plan med flere stop og forkerte vendinger. Stilen er god med høj hovedføring og gode bevægelser og halen føres over ryglinje. Beauvais er lydig men udnytter ikke to chancer til agerhøns.
I andet slip på raps i god vind går Beauvais i et tilpas stort anlagt søg i god kontakt til fører og med god udnyttelse af vind og terræn, hvor fart og stil er som tidligere. Han går i remisse, hvor vi ser fasan i luften uden at kunne bedømme situationen. Derefter finder Beauvais en hare, som forfølges kort.I tredje slip er søg og fart som i andet slip. Beauvais har en markering, som han selv udløser. Makker finder fugl.
Kat. Nr. 9 Øens Bilbo kaldenavn Thor, fører Jesper Brinkman.
Startes på raps i god vind, hvor Thor langt fremme i terrænet foran fører anlægger et stort arealdækkende søg i høj fart. Stilen er jævn med lavt ført hoved og hale, hvilket gør galopaktionen noget anstrængt. Thor har et par skarpe markeringer, som han selv udløser. Derefter får Thor kontakt med løbende fugle, som til sidst sættes i en stram stand. På ordre går Thor villigt frem og rejser parhøns præcist. Thor er urolig i opflugt og skud og derefter svær at koble.
I andet slip på raps i god vind viser Thor samme søg, fart og stil som i første. Nu er hovedet dog til tider ført i linje med ryggen. Thor tager en kort haretur.
Kat. Nr. 10 Øens Bravo, fører Lene Knuth.
Bravo anlægger et umodent søg med enkelte gode udslag i marken. Farten er svingende og jagtlysten er ikke helt vågnet endnu. Stilen er god med hovedet og halen ført over ryglinie. Der er god kontakt til fører og Bravo er lydig. Har chance til fugl.
I andet slip med kuldsøster løbes kun om kap, hvorfor han kobles.
I tredje slip på raps i god vind går Bravo sig lidt op og anlægger et mindre bredsøg foran fører. Der skal animeres en del. Fart og stil som tidligere. Bravo finder hare som forfølges kort.
I fjerde slip på raps i god vind anlægges et smalt søg foran fører. Fart og stil som tidligere. Bravo har en markering, som han løser selv. Ved remisse stødes i to omgange fasan og Bravo forholder sig roligt ved opfløj. Makker finder parhøns på anvist terræn.
Kat. Nr. 11 Troldmarkens Klara, fører Lauge Larsen.
Startes på raps i god vind ved remisse, hvor agerhøns forbigås efter en kort markering hun selv løser. Anlægger derefter et stort bredsøg i sidevind og opnår hurtigt liggende stand ved markskel. Klara følger op i flere omgange og sætter de løbende høns på fornem vis. Fart og stil kan ikke bedømmes.
I andet slip på oljeræddiker anlægges et godt bredsøg i god stil med hovedet ført i ryglinie og derover. Halen føres i forlængelse af ryglinjen. Klara tager en lille haretur, vender tilbage og jagter videre ind i remisse, hvor fasan ses i luften, som Klara forfølger kort.
Kat. Nr. 12 Øens Black Star, fører John Bak.
Slippes i raps i god vind og anlægger i starten et stort bredsøg i høj fart med god udnyttelse af vinden. Stilen er god med kraftfulde afspark og hoved og hale ført i ryglinen. Senere bliver søget meget førerafhængigt, hvor en større selvstændighed kunne ønskes. Star forbigår parhøns og har en lille chance til makkers fugle. Star slippes igen med ny makker og holdes for hare flere gange.
I tredje slip på oljeræddike går Star i jævn fart med og virker uinspireret. Star trættes hurtigt og har en del forkerte vendinger med umotiverede stop.
Udgår.
Kat. Nr. 13 Åens Prisca, fører Henning Rasmussen.
Starter på raps i god vind med at anlægge et stort bredsøg lagt på vinden i høj fart. Stilen er smuk med højt ført hoved, en glidende galopaktion og halen båret i forlængelse af ryglinjen. Prisca udviser stor jagtlyst og samarbejder med sin fører. Prisca har to kortere hareture og en højrejst stand ved hegn, hvor hun ikke påviser vildt.
I andet slip på oljeræddike i god vind anlægges et stort bredsøg i god kontakt til fører. Fart og stil som i første slip. Prisca har chance til fasan, der trædes op bag hende.
I tredje slip på raps i god vind anlægger Prisca stadig et stort søg i høj fart og smuk stil. Makker finder fugl og Prisca.
Da vi valgte at køre prøven til ende uden middagspause, gik første og andet heat som en kvalitetsbedømmelse, hvor vi forsøgte at få flest mulig hunde til at lykkes med en fugletagning. Da tiden var brugt havde vi 4 hunde til matchning med fugletagning.
Hundene var rangeret gennem hele dagen og listet op med højest rangerende øverst. Der var sat en streg efter Sif således at Klara og Thor højest kunne opnå at blive 3. vinder.
Åens Molly
Troldmarkens Sif
Troldmarkens Klara
Øens Bilbo (Thor)
Matchning.
Klara mod Thor.
Hundene slippes på raps i god vind.
Thor anlægger et godt bredsøg i god fart med god kontakt til fører. Lydig og velført. Stilen er fortsat mindre god med lavt ført hoved og hale.
Karla anlægger et stort lidt åbent bredsøg med enkelte forkerte vendinger. Hun opnår stand langt ude til venstre og inden vi når frem, går hun parhøns op og preller langt. Thor over Karla.
Molly mod Sif.
Sif anlægger et meget stort arealdækkende søg i god stil og i høj fart. Hun opnår stand langt ude som holdes længe. Går villigt frem på ordre, men kan ikke påvise vildt.
Molly anlægger et stort jagligt bredsøg lagt foran fører. Hun går med god fart og i en smuk stil. Molly over Sif.
Motivering:
Molly er en stortgående stilren hund af et stort format, der i dag har haft en fugletagning. Hun er lydig og velført og bliver i dag første vinder.
Sif er en meget stortgående hund af et meget stort format, der stilmæssigt ligger under molly. Sif har i dag haft en fugletagning uden rejsning og kan være lidt vel offensiv i sit søg. I finalen bliver hun mindre effektiv og må se sig slået af Molly. Sif bliver i dag en velfortjent 2. vinder.
Thor er en hund med godt format og et stort anlagt søg, hvor vind og terræn bliver udnyttet optimalt. Han har haft en komplet fugletagning i dag. Thors stil gør at han ikke kan placeres højere i dag. Thor bliver dermed 3. vinder.
Karla er en hund med godt format med en særdeles god fuglebehandling og et velanlagt søg med god udnyttelse af vinden. Hendes manglende effektivitet overfor fugl i matchningen betinger hendes placering som 4. vinder.
Med venlig hilsen
Øystein Grandorf.