Invitation fra Bretonklubben

Hermed en invitation til de øvrige engelske racer til at deltage i Dansk Breton Klubs Studiekreds på Sjælland

Der etableres en studiekreds på Sjælland, hvor forskellige emner tages op over 3 gange i vintersæsonen Tirsdag den 27. januar vil dyrlæge Jakob Lundgren Willesen holde et foredrag med spot på hjerte-/lungeorm.  Tirsdag den 3. februar vil Claus Nielsen og Søren Stenhøj (kendt som Dupond og Dupont) gennemgå Fælles Markprøve Regler – med spot på den stående hund og med kritikker fra det virkelige liv. Sidste studiekredsmøde bliver tirsdag den 24. februar, hvor temaet er hundens anatomi og bretons m.fl. eksteriør.

Studiekredsen afholdes på Hillerød Stadion, Selskovvej 76, 3400 Hillerød. Alle dage kl. 19.00. Prisen for alle 3 gange er kr. 300. Der er inkluderet kaffe og kage samt en øl eller vand i prisen. Tilmelding til en enkelt aften koster kr. 150.

Tilmelding til Bent Olsen/Merete Larsen tlf. 41 90 16 60 eller 47 33 31 94. Der er også mulighed for at tilmelde sig via mail, som er merete@privat.tdcadsl.dk. Beløbet indbetales på konto 2361 549 535 2872 eller betales efter nærmere aftale.

DBK´s Aktivitetsudvalg på Sjælland