Det er altid med stor forventning og glæde, jeg drager af sted til DGSK´s hovedprøve og i år var ingen undtagelse!
Strandkvarteret var Søgården i Brørup og der skulle være opråb kl. 8.00. Jeg var der i god tid – der skulle jo være tid til en kop kaffe og en enkelt rundstykke, det blev til lidt mere på grund af den veldækkede morgen buffet ? Noget af det skønne ved sådan et arrangement, ude over selvfølgelig selve starterne i de forskellige klasser, er efter min mening det at møde alle dem som man kender, få hilst på dem – nogle ser man jo ikke så tit…få hilst på nye medlemmer, mærke stemningen…Det var en god start på prøven!
Jeg var på arealerne omkring Sejstrup med Erling som både dommer og terrænleder og der var god stemning på holdet som sædvanlig, når Erling dømmer. Vi måtte leder noget efter hønsene, men inden dagen var omme, havde vi – så vidt jeg husker – alle haft chance til fugl, nogle flere end andre…Præmieringsprocenten på holdet var ikke så ringe…Minna og Erling lagde hus til vores frokost – tak for det. Det foregik ude på terrassen i det gode vejr. Kolde øl og en enkelt snaps til den gode madpakke og snakken gik livligt.
Efter aftensmaden på Søgården, som i øvrigt var ganske god og der var rigeligt, hvilket er et must efter masser af frisk luft og mange km i benene, kom vi til generalforsamlingen, hvor Anton Dahl for sidste gang (i hverfald i denne ombæring) stod i spidsen for bestyrelsen samt klubben og aflagde årsberetning – der var ikke de store ændringer i forhold de mange tidligere gange, Anton har gjort det…
Efter godkendt beretning, bad Ásgeir om ordet for at hædre Anton med klubbens sølvfløjte nr. 5 for det enestående stykke arbejde, Anton har gjort for den danske gordon setter, både med egne resultater, avl via Kennel Østjylland, prøveleder af en hel del arrangementer osv – meget velfortjent!!
Derefter blev der hygget rundt i hjørnerne på Søgården og for nogle af os på Postgården i Brørup – efter misforståelser på den oprindelige tiltænkt standkvarter, var udfaldet blevet således og det fungere egentlig ganske godt! Det er selvfølgelig mest optimalt, at vi alle kan være det samme sted og mon ikke det lykkes igen…
Lørdag morgen mødes vi alle morgenfriske, nogle mere end andre til endnu en dejlig morgenbord på Søgården og efter opråb (jeg synes, at Antons stemme var noget lavmælt, der havde tilsyneladende sat sig en “virus” på stemmebåndet) blev holdene sendt rundt til de omkringliggende terræner. Jeg selv skulle til Hejnsvig, hvor Allan Højrup var terrænleder og Martin Clausen skulle dømme. Jeg var ikke med hele dagen (min hund syntes, at den skulle tage en gevaldig slapper allerede i 1. slip…jeg kan være med til meget, men en hund, der ikke gider…) Så nogle unghunde, der i den grad gik til vaflerne, deriblandt en irsk som opnåede en flot højrejst stram stand langt ude og holdt den, indtil føreren kom frem og gav rejseordre. Så skete der ellers noget; op med parhøns, prellede så det ville noget og så gik den ellers på jagt, trods førerens intense protester og lige meget hjalp det…efter noget der lignede 10 min. og en mark mere lykkedes det terrænlederen at indfange hunden. Se det var/er en hund med jagtlyst, overskud, stil m.m. – mens det stod på og nok lidt efter, tror jeg. Føreren havde lidt svært ved at se det positive i det, men det er heldigvis en erfaren fører og lur mig, om det ikke lykkes at få hunden slebet til…glæder mig til at se den igen! Jeg kørte derefter hen til et andet hold for at følge noget af mit opdræt…
Sidst på eftermiddagen var der matchning af prøvens bedste unghunde og åbenklasse hund med 1. præmie.
Det var unghundene, der lagde ud og der var efter min mening rigtig, rigtig gode unghunde med, stortgående hunde og stilrene hunde, noget der lover godt for fremtiden – en godt matchning!
Så blev det åbenklassehundenes tur og sikker en afslutning! Afslutningen stod mellem Molly og Wain og selvom det er skøn at se unghundene, så er der for mig intet som at se et par åbenklassehunde af det karat; stort og hårdgående, velreviende og i flot stil og for så til sidst en klar afgørelse; Molly opnåede stand og Wain flot sekunderende – spørgsmålet var blot om det var en “tom” stand eller ej og uanset, var det en afgørelse! Henning op til Molly og ret foran hende, rejste der et par høns og hun forholdt sig sømmeligt uanset den kanonade trioen af dommer udløste med deres startpistoler – vinderen var fundet!
Festmiddagen, med alt hvad der hører sig til, var meget vellykket; mad og drikke, god stemning, uddeling af årspokaler, uddeling af præmier til prøvens præmierede hunde og selvfølgelig skulle Anton hædres mere med en flot håndlavet kniv lavet af H.H. Dellgreen og skænket af klubben for det store stykke arbejde, han har gjort for DGSK!!
Henning Rasmussen – Åens Molly Vinder af ÅK 2017
Bjarne Kleis – Møllens Pandora vinder af UK 2017
Noget der også gjorde mig glad, var at se nogle af klubbens “gamle” medlemmer komme til fadet; Bjarne Kleis og Henning Rasmussen ? Tillykke til dem og til alle andre som havde “tur” i den…
Dagen efter listede jeg lige så stille afsted for at fejre Karin med hendes runde fødselsdag….
Kristian Frøkjær