Fra D til A

Redaktionen har fået tilsendt en beretning om forløbet af en HD fotografering som kunne anspore andre til ikke blot at give op ved en nedslående besked fra Kennelklubben.

Åens N Topsy II (Rippys Tex – Åens Odine), som via 1.UK på jagtprøve startede å Norsk Derby, havde en HD fotografering fra et-års alderen, som ejer Jon Olav Ekran og opdrætter Erik Petersen ikke var videre stolte af – hun blev bedømt til D på begge hofter.

For 14 dage side blev hun omfotograferet hos en anden dyrlæge og nu er hun HD-fri med A hofter. Dette er selvfølgeligt meget glædeligt, men konsekvensen heraf er jo skræmmende og viser jo også lidt om de tvivlsspørgsmål der er omkring HD- fotograferinger generelt.

Ikke mange hunde har flyttet sig så langt pga. nyt HD foto. og det viser med al ønskelig tydelighed at det betaler sig, at få disse optagelser foretaget hos en dyrlæge, der virkelig ved hvad de arbejder med. Forskellen mellem første og anden optagelse (med et års mellemrum) var så indlysende stor, at diagnosen næsten kunne stilles af lægmand, ved første øjekast på billedet! Det er altså ikke sikkert, at man skal stole på første afgørelse!