Engelsk Setter dag på Sjælland

Engelsk Setter Klub inviterer til den årlige "Engelsk Setterdag" på skydebanen i Kirke Stillinge. Her afholder vi vanen tro en anerkendt apporteringsprøve med udtagelse til Sjællandske racedyst, en uofficiel apporteringsprøve, samt det populære "unghunde-skue".

Arrangementet finder sted søndag den 12. juli 2009 kl. 10.00 på Kirke Stillinge Jagtforenings arealer. Der er opsat kørselsvejledning fra Bildsøvej 211, på vej 277 mellem Vemmelev og Næsby Strand. Prøven er åben for alle DKK-stambogsførte hunde. Tilmelding sker på DJU’s anmeldelsesblanket til nedenstående og prøvegebyret på 200 kr. pr. hund vedlægges. Sidste frist for tilmelding er mandag den 6. juli 2009.

Vi er så privilegerede at have Finn Møller Jørgensen til at give en uforpligtende bedømmelse af de unge hunde, som endnu ikke har været vist på en officiel udstilling. Finn vil med sit veltrænede blik og erfaring med kravene til en setters skønne kurver, kunne give dig et godt bud på om din hund har et racetypisk udseende. 

Igen i år vil man sideløbende med den anerkendte apporteringsprøve kunne deltage på en uofficiel prøve. Gebyret for at denne prøve er beskedne 50 kr., til gengæld kan man risikere at få en due som har været brugt tidligere. Denne prøve er en god måde at få testet din unghund på eller til at få støvet den gamle setter af.

Træningsdag

Som optakt til Engelsk Setterdag afholder vi en træningsdag på terrænerne i Kirke Stillinge. Søndag den 5. juli 2009 mellem kl. 10 og 13 har du mulighed for at "pudse formen af" og gøre hunden bekendt med banerne. Der vil på dagen blive opkrævet et mindre beløb til betaling af apporteringsemner. Der er tilmelding til denne træningsdag senest den 3. juli 2009 og tilmeldingen sker ved at ringe til Børge Holm på tlf. 27 41 84 90.

Vi hundefolk plejer at have en hyggelig dag sammen i Kirke Stillinge og vi har gjort vores yderste for at det skal gentage sig i år. Friske duer er flyves ind og vi har bestilt solskin hele dagen!

Vi ses i Kirke Stillinge!

Venlig hilsen

Ulrik Nielsen

Alstedvej 71

4173 Fjenneslev

tlf. 27 26 86 66