DGSK efterårsvinderklasse ved Langebæk – den 28.9.2008

Vi var et hold på en 9-10 personer der sidst på fredagen, dagen før vinderklassen, ankom til Jagthytten på Langøvej, nu er hytte så meget sagt, i mine øjne snarere et lille Jagtslot, (vi sidder normalt blot i stalden) idyllisk bindingsværk med stråtag, som Bjarne Kleis meget gæstfrit havde inviteret os til at overnatte i.

Pernille, Bjarne’s søde og enegiske hustru, og Bjarne havde gjort huset rent, og fremstillet 2 kæmpestore gryderetter med ris til, som blev serveret da vi var klar ca kl. 20,00.

Snakken gik frit over bordet. Bjarne har faktisk haft Gordon Setter i 35 år, noget som også Jagtselskabets morgenbordsstue, som har plads til til ca. 30 personer og var fyldt til bristepunktet, bærer præg af i form af mange litografier af engelske hunde på væggen.

Vi fik i øvrigt også vristet ud af Bjarne at vi snart ville møde ham på prøver igen, da han har bestilt hvalp efter Åens Una og Troldmarkens Chicko, en hvalp han forventer sig meget af (og med god grund).

Både Pernille og Bjarne lærte i løbet af aftenen den sønderjyske specialitet "Tarteletter", i form af diverse farvede Gajol produkter at kende.

Om morgenen blev vi hyggeligt vækket ved duften af Pernilles frisklavede kaffe, Bjarne var ude at fodre fasaner. Han viste os aftenen før et lille filmklip af hvordan han gik og fløjtede fasanerne ind når han kom med foderspanden, de kom myldrende fra alle kanter. Jeg er sikker på at flere af deltagerne på det hold hvor Bjarne var terrænleder, gik og lyttede nøje efter om han på noget tidspunkt gav sig til at fløjte.

Flot morgenbord, flot morgenparole med hornblæsning og flaghejsning og så af sted med de 2 hold.

Forinden havde vi dog endnu engang hyldet Derbyvinder ekvipagen Åens G Blackie og Ole Halberg ved at udlevere DGSK’s Derbytallerken.

Terrænet vi gik på var store velegnede græs og roemarker.

På begge hold havde alle hunde chance til ret så mange fasaner, men kun få hunde magtede, trods energiske dommere og hundeførere, at få godkendte situationer inden middag. De mange misbrugte chancer resulterede i, at kun 5 hunde var med i 2. heat, den ene uden en fugletagning.

I finaleslippet magtede kun Åshøjdens Locky, ved Karl Jensen at få en godkendt situation, knapt rolig i skud, men ellers en flot apport gjorde, at Locky absolut var den bedste hund på dagen. Stort tillykke til Karl Jensen.

Den forholdsvis nye dommer Claus Nielsen, Hillerød, bestod hans første ordførende dommerhverv med bravour og "vor egen" Peter Rafaelsen gjorde det mindst ligeså godt på hans første vinderklasse.

Der skal fra min side lyde en stor tak til prøveledelsen ved Ásgeir og Lauge, til Pernille og Bjarne Kleis for den store gæstfrihed, samt dommere, skytter, terrænledere, terrængivere, samt alle de øvrige frivillige hjælpere.

Også en stor tak til John Bak for sponsorering af de fine sække "Nutra Nuggets" hundefoder til vinderne.

Vi kommer meget gerne til Langebæk en anden gang.

Med venlig Gordon Setter hilsen 

 

Anton Dahl