Kategoriarkiv: Forsidehistorie

Sydåens J Cody og R’Frigg des Qasars på udstilling i Norge

Læs beretningen fra Anne Geisler:
En meget lang, men meget god weekend er ved at finde en ende. Det er utroligt hvad man kan nå, på relativt få dage når man er i godt selskab. Norge har det med at stjæle vores hjerter og igen må man lægge dig fladt ned og sig TAK. Tak for 2 helt fantastiske dage hvor vi igen fik en sublim oplevelse.
Hvaltjern lørdag og Kongsvinger søndag hvor begge hunde gjorde det rigtig flot.
SydÅens J Cody er et kapitel for sig ♥️Lige rundet de 2 år og får på dag 2 i Norge EXCL CK CERT BHKL1 BIR BIG 4, jeg må indrømme, den hund kan altså noget, og så er han oven i købet umådelig sød, og nem at have med.
♥️Jeg var så utrolig heldig at have R’Frigg des Qasars med i Norge og hun gjorde det meget flot med nogle hårde dommere. Lørdag fik Frigg EXCL søndag VG.
Hun er en super lækker hund at have med. Tak for tilliden Jesper Brinkmann Håber vi må låne hende igen♥️At Christina Bak og jeg har nogle fantastiske ture gør det ikke mindre godt. Vi supplere og hjælper hinanden og så har vi tilliden fra nogle dejlige hundefolk til at fremføre deres hunde Tak for jer og YES vi er ret glade for resultaterne

Pokalvindere på hovedprøven 2023

Højtoftegaard’s Talentfad 1992 tildeles en ny hundefører.
Mads Larsen

Knud P’s Talentpokal 1984 tildeles mest lovende unghunde emne
Nørre Løgum’s Jenne v/Kim Schmidt

Albummet 1998 tildeles hovedprøvens mest uheldige hund.
Sydåens J. Birk v/Niels Henrik Lund

Sølvsovsekanden 2017 tildeles en hund som arbejder på kanten af det tilladelige.
Vajskær Fonzies Falcon v/Klaus Aude

DGSK Stilpokal – Sølvskålen 2006 tildeles en hund med et godt tilrettelagt søg, i en stil og fart i absolut højeste karat.
Åens P-Mac v/Annica Pedersen

Westh Jensen’s UK Førerpokal tildeles den bedst førte og dresserede hund i UK på hovedprøven.
Rørosviddas kjeld v/Martin Hvidberg

Storåstagerne 1979 tildeles bedst førte hund i åben klasse.
Sydåens Dirch v/Camilla Mussmann

Westh Jensens Ihærdighedspræmie 2012
Camilla Mussmann

Motivation:
Denne pokal synes vi skal tildeles en person der, som ejer og fører, går ”All in” hele vejen rundt.
Personen, som er vældig udadvendt, er med i alle former for træning, alle steder i landet og ser ikke et problem i at træne sammen med andre racer.
Personen spørger og spørger og spørger – tager imod alles råd og vejledning og er altid den første der melder til og bakker op.
Personen har bevist at der ikke nødvendigvis er begrænsninger, men derimod udfordringer som kan løses og bliver løst!
Personen her, har en hund, som har udviklet sig helt fantastisk i alle retninger, men personen har i den grad også selv udviklet sig enormt og erkender selv at det til tider kan være svært, men ikke umuligt.

Ringtræning frem mod Vissenbjerg udstillingen den 11. juni

DGSK tilbyder Ringtræning 2 steder i DK inden SJD-udstillingen i Vissenbjerg d. 11/6 2023.

NORDJYLLAND:

Der tilbydes Ringtræning 2 gange hos Anne Geisler på Haverslevvej 54, 9520 Skørping:

Onsdag d. 31/5 2023 kl. 18:30

Onsdag d. 7/6 2023 kl. 18:30 – Vi starter grillen op den sidste træningsaften.

40,- pr. gang.

Tilmelding til Anne på tlf. nr. 25465323

Alle Stående Hunde er velkommen.

VESTSJÆLLAND:

Der tilbydes Ringtræning 4 gange hos Christina Bak på Maderne 2, 4480 Store Fuglede:

Torsdag d. 18/5 2023 kl. 18:30

Torsdag d. 25/5 2023 kl. 18:30

Torsdag d. 1/6 2023 kl. 18:30

Torsdag d. 8/6 2023 kl. 18:30 – Vi starter grillen op den sidste træningsaften.

40,- pr. gang.

Tilmelding til Christina på tlf. nr. 40335010

Alle Stående Hunde er velkommen.

Bestilling af klubtrøjer med broderi


Her finder du et måleskema, så du kan udvælge den rigtige størrelse.

Din bestilling er først gældende, når vi har modtaget din betaling på MobilePay nummer 839166
Hvis du har flere bestillinger, så udfylder du formularen, det antal gange, du har brug for, og betaler naturligvis bare en gang.  Ved flere bestillinger, skal du kun betale porto en gang.

Skriv venligst i kommentarfeltet hvilken lejlighed, du vil være til stede. Alternativt din adresse, hvis bestillingen ønskes tilsendt.

Preben Pedersen med Åens Q Uniq, 6. vinder på SJD Mesterskabsprøven

Preben Pedersen med Åens Q Uniq blev i dag med i alt 2 fugletagninger og en gedigen indsats helt frem til finalen på Tuse Næs 6. vinder på SJD Mesterskabsprøven.

Det skarpe øje vil notere sig, at Preben også her endelig fik udleveret sølvpokalen i midten – DGSK vandrepokal af 1948 – En pokal vi desværre ikke fik udleveret til Preben som 1. vinder i VK på hovedprøven i år.

Indbydelse til lydigheds- og apporteringstræning ved Sorø

Dansk Gordon Setter klub indbyder hermed til lydigheds- og apporteringstræning ved Sorø.
Adressen er Slettevej 4180 Sorø (der køres et par hundrede meter op ad vejen). Husk at der er indkørsel fra Suserupvej.

Træningen kører onsdage, startende alle dage kl. 19:00 på følgende datoer:
19/4 – 26/4 – 3/5 – 10/5 – 17/5 – 24/5 – 31/5 – 7/6 – 14/6 – 21/6.

Prisen for at deltage i træningerne er 70,- kr. pr gang, som betales forud på MobilePay 963894. og der skal tilmeldes senest søndag forud for hver træning, således at vi kan planlægge, at have det rette antal stykker vildt med.
Du kan også forudbetale 600,- kr. for hele forløbet, og således slippe for at at foretage dig yderligere.

Instruktører på træningerne er John Bak og Torben Striboldt.
Træningerne vil blive niveauopdelt, og vi tager udgangspunkt, i der hvor du er med din hund hvad angår lydighed- og apporteringsfærdigheder, og vil arbejde struktureret videre med disse færdigheder.
Vi sørger for vildt til de, som er nået dertil, men du skal medbringe dine egene dummyer til brug i træningen.

Forløbet afsluttes den 25. juni med Dansk Gordon Setter klubs Sjællandske Apporteringsprøve. Denne prøve fungerer samtidig også som udtagelse til racedyst i Danmarks Jægerforbund.
Tilmelding til prøven skal ske på www.hundeweb.dk
Prøveleder er John Bak 21496551.

Indbydelse til apporteringstræning på Mors

DGSK i samarbejde med Morsø Jagthunde Klub
Der er apporteringstræning tirsdage kl. 19.00 på adressen Fåruplund 11, 7900 Nykøbing Mors.
Træningen starter den 18 april og I kan tilmelde jeg til Bjarke på SMS 51889503
Også her koster træningen 70 kr. pr. aften.
Vi vil opdele hundene alt efter hvor langt de er med apportering, og nye hunde ejer vil selvfølgelig blive hjulpet i det omfang de ønsker det og har brug for. Der vil ikke være en fast instruktør tilsluttet, men vi hjælper hinanden. Efter træningen vil der selvfølgelig være tid til hygge hvor man kan dele tips og tricks. Her deltager vi i træningen sammen med medlemmer af Morsø Jagthunde Klub.
DGSK og Morsø Jagthunde Klub holder apporteringsprøve den 10. juni, denne prøve vil i også kunne tilmelde jer på gennem hundeweb.