Kategoriarkiv: Forsidehistorie

Træningsweekend i Nordjylland (Alle pladser er optaget)

Weekenden 17-18 Februar har vi fået mulighed for at have nogle forrygende træningsdage på
Herregården Gårdbogård ved Ålbæk.
Herregården består af 1300 Hektar med skiftende afgrøder. Med naturlig bestand af Agerhøns og Fasaner på ejendommen.
Hvis der er interesse, har Søren Mulvad tilbudt sin professionelle hjælp denne weekend.
Dette kræver dog en minimums bindende tilmelding på 10 personer for begge dage.
Forløbet aftales nærmere hvis der er tilmeldinger nok.
Ønsker man ikke at få assistance af Søren, er der egen træning, hvor vi vil dele hold op.
Der vil være mulighed for overnatning på
Aalbæk badehotel som har givet et specialtilbud på overnatning
Enkelt værelse 750,- Dobbeltværelse 800,- incl morgenmad
Ifbm booking til hotellet gøres det gennem Anne 25465323 og ikke direkte til hotellet
Alternativ overnatning Aalbæk Camping, Tlf 20589837 tag selv kontakt for yderligere info.
Tilmeldingsfrist er 24/1 2024 med bindende betaling, men meld gerne til før.
Beløbet tilbagebetales hvis vi aflyser pga. vejrforhold
Arrangementet er fortrinsvis for Gordon Settere.
Hele arrangementet koster kr. 500 per hund.
Vi glæder os til vi ses.
Kontakt Anne for yderligere info.
25465323 eller messenger

pro_dgsk-dkk

Hundeweb åbner for frivillig registrering af CCA på Gordon Setter

Dansk Kennel Klub’s sundhedsudvalg har behandlet vores ansøgning og efterfølgende godkendt muligheden for frivillig registrering af CCA (Cerebrokortikal abiotrofi) på Gordon Setter. www.hundeweb.dk er tilpasset, således at man allerede nu kan bestille en rekvisition og efterfølgende få resultatet registreret på sin hund.

Læs information fra Norsk Kennel Klub om hjernesygdommen CCA

3 Gordon Settere til DM d.15102023

Det er lykkedes for Åens Q. Uniq v/ Preben Frederik Pedersen, Åens Hr. Whitefoot v/ Ejer: Erik Petersen, fører: Laust Nørskov og Sydåens Zarina v/ Ejere: Erik Petersen & Henning Rasmussen, fører: Laust Nørskov at kvalificere sig til årets DM på søndag d. 15. Oktober 2023. Mere info om DM kan ses her

Stort tillykke til opdrættere, ejere og fører.

 

Vagtskifte ift. DKK og SJD udstillingen.

Efter i en lang årrække at have varetaget Dansk Gordon Setter Klub’s interesser i forhold til DKK samt SJD’s udstillingskomité, har Christina Bak nu givet stafetten videre. 

Bestyrelsen takker på vegne af hele klubben for det solide arbejde, som Christina villigt og uden at blinke med øjnene har påtaget sig. For at være helt ærlige, kunne vi ganske enkelt ikke have ønsket os dette placeret i mere sikre og kompetente hænder.

Fremover er disse 2 opgaver fordelt mellem Benny Lilleør Christensen som vores repræsentant ifm. SJD’s udstillingskomité og Torben Striboldt, som tager sig af DKK.

Resultater , efterårsvinderklasse 2023

Dansk Gordon Setter Klub’s Int. efterårsvinderklasse søndag den 24/9 på Ørnfeldt Gods.

Vinderne er fra venstre mod højre:
1. Vinder
Åens Q. UniQ ved e/f Preben Frederik Pedersen

2. Vinder
Åens Hr. Whitefoot ved ejer Erik Petersen, fører Laust Nørskov

3. Vinder
Sydåens Zigzag ved ejer Marie Mulvad Fransson, fører Søren Mulvad

4. Vinder
Østjylland’s PH Chili ved e/f Martin Larsen