DGSK’s Forderby er en genial opfindelse, som i al sin enkelhed er en slags generalprøve til forårets derby.

I år var det 43. gang, at Forderbyet løb af stablen, og igen i år mødtes vi på Lykkesholm Gods.

Vi var 12 håbefulde unghunde og deres førere og deres føreres heppekor/kritikere, der mødte ind kl. 8.30, og lad mig bare slå fast, at Lykkesholm Gods både har marker ud over det sædvanlige (det kommer jeg tilbage til) og ikke mindst en jagtstue ud over det sædvanlige.

Vi kom ind til det lækreste morgenbord og blev budt velkommen af terrænleder Jesper Brinkmann og prøveleder Erik Lystrup.

Dommer Joakim Skovgaard Larsen skød efterfølgende dagen i gang på gårdspladsen foran det smukke gods.

Joakim fik på bedste vis vores nerver i ro med sin rolige og humoristiske tilgang, hvor han gjorde klart, at der var højt til loftet i dag, da vi havde med unghunde at gøre, og at vi alle skulle have en rigtig god dag, hvor vores hunde skulle vise det bedste, de havde lært, og hvor der ville være fokus på intensitet, jagtlyst, stil og til dels lydighed

Vi blev kørt ud til de største græsmarker, jeg nogensinde har set (her var det under Ravnholt Gods). Den første mark kunne tage 6 slip, og så havde vi vist ikke engang været helt ude på alle kanter.

Et fantastisk terræn at gå i for både hunde og førere og med både harer og råvildt.

Samtidig var marken så publikumsvenlig, at alle slip kunne følges fra vejen for dem, som ikke helt havde kræfter til at følge med ud i terrænet.

Vi skulle dog ud på græsmark nr. 2 (samme størrelse) før Vajskærs Gwen v/ Linda Clemmesen har en situation, som fører til, at der bliver skudt over hende. På denne mark var der virkelig fugle, og det kunne vi (hånden på hjertet) godt have fået mere ud af. Der var fugle både på den åbne mark og i alle remiser.

Alle havde nu haft 2 slip og Joakim valgte de 6 hunde, som gik videre til næste såt.

I næste såt fik hundene deres sag for. Her var smalt, og der var krat, og der var fugle.

Der blev igen skudt over Lindas Gwen. Sydåens Luna v/ Erik Schøt-Bæk havde helt sikkert også en situation, men der nåede desværre ikke at blive skudt over hende.

Sidste hund, der blev skudt over, var Rørosviddas Kjeld v/ Martin Hvidberg, som holdt den hele vejen, selv om makkerhunden gjorde det en smule svært ved at prøve at stjæle standen og rejse uden at have fået lov😉

Matching blev mellem Martins Kjeld og Lindas Gwen, hvor Martin vandt over Linda.

Stort tillykke til begge vindere😊

Herefter tog vi tilbage til Lykkesholm, hvor resten af familien Brinkmann og deres søde hjælpere stod klar med den lækreste gullaschsuppe og efterfølgende kager til kaffen.

Af hjertet tak til Joakim, Jesper og Erik for at bruge så meget fritid på at forsøge at gøre os andre til dygtigere hundeførere, og lige så meget tak til Aijan og Mathilde for at sørge så godt for os.

TUSIND TAK FOR EN RIGTIG GOD DAG!

//Pernille Aude

 

1. Hvis noget af det jeg har skrevet lyder mærkeligt i ørerne på de mere erfarne hundeførere, så undskylder jeg på forhånd. Det her var min første danske hundeprøve nogensinde, og der er mange ting, jeg ikke ved noget om.

MEN jeg havde en fest i dag, og jeg følte mig virkelig hjulpet på den gode måde, og det må jo være det vigtigste.

Derudover har jeg jo også fået en masse med hjem at arbejde videre på.

Eksempelvis at Luca ikke må stjæle makkerhundens stand, selv om han er helt sikker på, at han er dygtigst til at rejse fuglen…..

 

Weekenden den 17.-18 februar mødtes 36 smukke Gordon Settere op på Gårdbogård sammen med endnu flere tobenede venner.

Gårdbogård ligger som noget af det allernordligste i Danmark, og dette havde hele to super hyggeligekonsekvenser.For det første var der stort set lige så mange nordmænd som danskere til denne weekends træning, Hvilket gav hyggelige snakke på tværs, gode grin og nye venskaber.
Derudover var der mange af os som tyvstartede og mødtes allerede fredag på Aalbæk Badehotel, hvor vi efter en lækker middag indtog hotellets hyggelige slyngelstue med godt humør, og senere fik en godnats søvn og var udhvilet til næste dags strabadser.
Vi mødtes på en solbeskinnet gårdsplads lørdag morgen – den første forårsdag i 2024, og det var et ubeskrivelig prægtigt syn at se så mange smukke hunde samlet foran godset.
Efter at have stillet både hundenes og deres ejeres tålmodighed på prøve gik det hele op i en højereenhed med nedenstående flotte billede af os alle, taget af Erik Petersen
Anne Geisler bød velkommen og oplyste om hold og holdledere, og så blev der kørt kolonnekørsel ud tilde respektive terræner. Og sikke nogle terræner vi var blevet tilbudt.
Mere end 700 HA af marker primært med gamle majs og græs. Derudover gik vi i skov, hegn og krat tilden store guldmedalje – det var virkelig nogle dejlige områder.

Jeg deltog på Team Bjarke og det var en udsøgt fornøjelse.Der var hele dagen en livlig snak blandt alle deltagerne (og vores hunde��) – Man ved det er et godt
team, når man ikke kun fokuserer på, hvornår man skal slippes næste gang, men også nyder at gå rundt og hyggesnakke og udveksle erfaringer.
Vi havde et helt suverænt terræn med agerhøns, harer, snepper, ualmindelig meget råvildt, og sidst menikke mindst en enkelt flot ræv.
Vi havde en skøn dag med i alt 5-6 slip hver. Det er altid en fornøjelse, at se en masse hunde sammen, som aldrig har mødt hinanden før, men som ikke desto mindre lægger pæne søg op uafhængigt af hinanden.

Vi havde bestemt også nogle slip, hvor hundene bestemte mere, end hvad deres førere syntes om, mendet gav os til gengæld noget at arbejde med fremadrettet, og det var jo også derfor vi var der.
Nogle af hundene opnåede stand og en enkelt hund scorede max. point i elegance, når hun forcerede de brede å-løb i et svævende elegant spring. (De fleste hunde forsøgte at svømme eller springe/klatre over,eller også afholdt de sig helt fra overhovedet at prøve at forcere dem)

Vi tog en timeout i form af en fælles frokostpause i solskinnet på Gårdbogård, og her blev der snakket,grinet, og delt historier indtil vi igen hoppede i bilerne ud på nye eventyr med vores hunde.
Efter en fuldstændig fantastisk solrig dag i terrænerne kørte vi tilbage til Aalbæk Badehotel.
Lørdag aften inden middagen fortalte Kertil Urdahl om forskellen på at gå på prøver i Norge vs.
Danmark.
Vi kom rundt om mange spændende ting – ikke mindst det norske pointsystem sammenlignet med de danske kritikker var interessant.
Pål Morten afsluttede dette med et flot tilbud om muligheden for, at vi kan arrangere fælles træning i Trollheimen i nærheden af Grindal Salmon Lodge med overnatning for grupper á 8-12 personer ad gangen – En spændende mulighed!
Lørdag aften bød på endnu mere lækker mad og drikke og ikke mindst hyggeligt samvær i både
restauranten og i slyngelstuen.

Søndag var én af de dage, hvor man virkelig ønskede at meteorologerne tog helt fejl.
Men det gjorde de desværre ikke. Solskinnet var forsvundet til fordel for heldagsregn, men det skulle ikke ødelægge humøret, og vi havde en super god, om end meget våd søndagstræning. Posen var blevet rystet, så alle kom i nye terræner sammenlignet med dagen før.
Mange valgte grundet vejret at køre hjem over frokost. Kun en lille hård kerne blev tilbage.

Alle var enige om, at det havde været en forrygende god træningsweekend.
Virkelig gode terræner, dejlige mennesker og hunde samt fine forhold i det hele taget.

Herfra skal lyde en kæmpe stor tak til Anne Geisler for hendes store arbejde for at få denne weekend op og stå med alt hvad det kræver af kommunikation og planlægning.
Ligeledes en stor tak til Gårdbogård for lån af jeres meget fine terræner – vi kommer gerne igen��

Tak også til Aalbæk Badehotel for fin behandling og stor fleksibilitet – også omkring vores mange hunde
OG sidst men ikke mindst tak til alle deltagere for en super hyggelig weekend, hvor alle bidrog.
Hvis jeg havde vidst hvor hyggelige GS’ere og deres mennesker er, så havde jeg ikke ventet så mange årmed at melde mig ind i klubben��

Tak for denne gang ❤️