Forfatterarkiv: Torben Striboldt

Sommertræning bliver til efterårstræning

Med afsæt i erfaringerne fra dette års sommertræning fortsætter vi også i efteråret indsatsen med at klæde enhver Gordon Setter ejer på til at være den bedste makker din hund kunne tænke sig, uanset hvad du skal bruge din hund til.

Vi fortsætter arbejdet med at forstå vores hunde, og hvorfor de agerer som de gør. Den viden er basis for hvordan vi efter moderne etiske retningslinjer for håndtering og træning af hunde uddanner dem til at begå sig inden for rammerne af vores hverdagsliv, og stadigvæk kan bevare deres jagtlyst, energi og glade sind.

OBS. Dette er for hunde i alderen 8 måneder og ældre.
Andre stående engelske hunderacer er velkommende.

  • Der trænes primært lørdage med start den 9. september. Afvigelser kan forekomme, så hold øje med vores aktivitetskalender
  • Starttidspunkt er kl. 9:00
  • Mødested er grusparkeringen lige efter Avnstrup Asylcenter i Bidstrupskovene.
  • Instruktør er Torben Striboldt
  • Prisen er 50,- kr./gang, som indbetales forud på Mobilepay 0340XN (Dansk Gordon Setter klub)
  • Tilmeldingsfristen er senest onsdag forud for hver lørdagstræning.
  • Eventuelle spørgsmål kan rettes til instruktør Torben Striboldt på telefon 23273288 eller email torben@striboldt.net
  • Tre aspiranter optaget på eksteriørdommeruddannelsen for Gordon Setter.

    Helt exceptionelt og meget glædeligt er hele tre aspiranter blevet optaget på eksteriørdommeruddannelsen for Gordon Setter. De starter op på uddannelsen februar 2024, og skal herefter igennem et par praktikperioder med hver sin tilhørende eksamen, før de selvstændigt kan bestride hvervet som eksteriørdommer for Gordon Setter.
    Læs mere om uddannelsen hos Dansk Kennel Klub her.

    De tre aspiranter vi kan ønske tillykke, er fra venstre mod højre på billedet:
    Anne Elmgreen Geisler
    Benny Lilleør Christensen
    Johanna Stachura

    Da vi meget gerne vil præsentere de 3 aspiranter mere indgående i et større format et af de kommende numre af Jagthunden, nøjes vi her med et par citater fra de tre’s motivation for at søge optagelse på uddannelsen:

  • “Jeg er som tiden er gået, blevet mere og mere bevidst om vigtigheden i avlsarbejdet og dets betydning for udvikling af egenskaber og udseende.”
  • “Jeg ønsker at bevare vores smukke race og forhåbentlig være med til, at de hunde der kommer i eliteavlsregistret, lever op til vores racestandard.”
  • Resultater fra udstillingen i Rødhus 2023

    Bedst i racen, BIR og modtager af Højtoftegaards pokal 1990 samt Carlopokalen 1995
    Degneløkkens MB Bimmer, Ejer: Susanne Damsgaard Sloth

    Bedst i modsat køn, BIM og modtager af DGSK’s BIM Pokal 2002 samt Norsk Gordon Setter klubs supppeske 2022:
    Sydåens Joy To Karen, Ejer: Bjarke Farsinsen, Lise Farsinsen

    Link til hele resultatlisten


    Modtager af Bøssemager Leo Pedersen Tvis Pokal 2022: Sydåens Bianca
    Modtager af DJF Tallerken 2022: Sydåens J. Cody


    Modtager af Messingkruset 2022: S’Peppe Brormand de L’Espoir des Becots

    Klubmester i apportering 2023: Sydåens Dirch

    Sydåens Dirch ved fører Camilla Muusmann blev klubmester 2023 samt ikke mindst prøvens bedste hund efter at have været ude i en tidsdyst mod sidste års vinder Sydåens Q Uniq ved fører Preben Pedersen.

    Camilla står her med pokalen for prøvens bedste hund, men hvad der mangler er West Jensen’s ÅK apportpokal 2011 samt Tjuren 2001 – disse to pokaler var desværre efterladt på Sjælland.

    Hele resultatlisten kan ses her

    Invitation til Setterdage 2023

    Programmet er klar, og det er nu muligt at tilmelde sig til årets Setterdage, som afholdes fra den 4.-6. august på Rødhus Klit camping.

    Tilmelding kan ske via dette link.
    Du modtager en mail som bekræftelse, hvis den ikke kommer med det samme, så skal du starte med at kigge i din spam – hvis dette ikke virker, så kontakt Anne Eliasen.
    Husk at du selv skal lægge beløbene sammen, og indbetale beløbet før din tilmelding er gældende. Betaling på MobilePay nummer 429497 eller via bankoverførsel til reg. 2670 kontonummer 6287392263

    Programmet for hele weekenden kan læses her.

    Henrik Stobbe, 75 år og 50 år i Dansk Gordon Setter Klub.

    Vi fangede her til aften Henrik Stobbe til sommertræning på Sjælland, hvor formand John Bak kom forbi, og overrakte en gave til Henrik, i forbindelse at han netop i denne sæson runder 50 års medlemskab af Dansk Gordon Setter Klub. Henrik har i løbet af de 50 år lagt 6 Gordon Settere bag sig – hunde der har fungeret som familie-, jagt- og prøvehunde. Med den seneste Gordon Setter Jolly deltager Henrik fast i vores sommertræning.

    Sammenfaldet ville, at Henrik i morgen den 19. juli fylder 75 år.

    Dansk Gordon Setter Klub ønsker derfor Henrik hjertelig tillykke med både de 75 år samt 50 års jubilæet.

    Bestilling af nøglesnor

    Pris 20,- kr
    Skriv venligst i kommentarfeltet hvilken lejlighed, du vil være til stede. Alternativt din adresse, hvis bestillingen ønskes tilsendt eller afkryds hvor du selv vil afhente din bestilling.

    Invitation til markprøve i Tyskland 3.-5. november 2023

    Nu har du chancen for at deltage på 3 dages markprøve arrangeret at SGCI og Tysk Gordon Setter klub. Det er den første prøve i den er Europæiske Gordon Setter klubs regi. Prøverne er for unghunde op til 30 mdr. og åbenklasse/vinderklasse hunde. Prøven arrangeres som en FCI prøve og resultater opnået på denne prøve kan stambogsføres som resultater opnået herhjemme.

    Læs hele invitationen her:
    Invitation til 3 dages markprøve i Tyskland

    Opfølgning på marktræning for uerfarne hunde(førere)

    Har du tidligere været med til træning for uerfarne hos Jan Poulsen på Fyn?

    På opfordring er træningsdagen dette efterår en opfølgning på de tidligere træningsdage som Dansk Gordon Setter Klub har arrangeret for uerfarne hundeførere.

    Sæt søndag d. 20. august 2023 af til dig og din hund, og få fuldt udbytte af en dag dedikeret til jer.
    Mødestedet er også i år kl. 9.00 hos Jan i Agedrup på Fyn.

    Pris 150kr. inkl. et rundstykke m. kaffe om morgenen – madpakken tager du selv med.

    Det er vigtigt, at I kontakter Jan og tilmelder jer, meget gerne hurtigst muligt.
    NB: Vi kan ikke kontakte jer efter at Jans telefon døde for nylig!

    Jan Poulsen: tlf. 26846948 eller mail: bestyrelsesmedlem@dgsk.dk

    Har du ikke været med tidligere? Der bliver arrangeret træningsdag for nye hundeførere igen til vinter, så hold øje med hjemmesiden, træn din hunds lydighed/grundfærdigheder i mellemtiden og begynd allerede nu at glæde dig 🙂