DGSK’s Jyske Apporteringsprøve

DGSK jyske apporteringsprøve var præget af regn, men også flot apportering.

Morten Holm med Lady blev vinder af prøven med maks. point 30. Lady udviste særdeles flot apportering, præget af glæde og stor intensitet og er hermed udtaget til Jyske racedyst.

Åens Fenris ved Preben Pedersen udviste ligeledes solid apportering og opnåede 29 point og blev også udtaget til racedysten.

Den tredie deltager bliver Slättbuas Tikka ved Henrik G. Christensen og Åens Mads ved Erik Petersen er reserve (blev bedste hund på DPK familieweekend)

Bedste ikke Gordon setter på prøven blev Pointer Fugledes Oskar ved Flemming Sørensen med 29 point. En ekvipage vi med tiden nok skal høre mere om på landets ræveslæb prøver.

2 hunde bestod ikke på prøven.