Uncategorised

  • -

Gordon Setterens Oprindelse

Gordon Setteren stammer fra Skotland og er oprindelig en trefarvet settervariant, overvejende sort og hvid med brune aftegn. Efter beretninger syntes den at have været ret almindelig i Skotland for over 200 år siden.

Racens forædler var den 4. hertug af Gordon Castle. Han fremavlede disse trefarvede settere, som var vidt berømt, mere for deres udholdenhed, næse samt modtagelighed for dressur end for stor fart. På Gordon Castle, som ligger lidt nord for Fochabers, ikke langt fra River Spey og nogle mil fra kysten, stod Gordon Setterens vugge.

Gennem beretninger føres racen tilbage til tiden omkring slaget ved Waterloo ( 1815 ), men racen er ældre. I kathedralen i Elgin, er der i 1890, i den ene fløj St. Mary Aisle, rejst en mindesten over familien. Af inskriptionen fremgår det, at Alexander den 4. Hertug af Gordon, døde i 1827 – 84 år gammel. Den sidste hertug døde i 1836.

Setterracerne er opstået ved målrettet avl på spaniels – som arriverede til Wales med keltiske folkeslag i 1200-tallet – og omkring år 1500 kender man til hunde, der tager stand for trykkende fuglevildt. En af foregangsmændene – i at lære hunde "to set" – var Robert Dudley, Hertug af Northhumberland. I 1570 benævner en dr. Caius første gang hunden som setter. Efterhånden som mere langlemmet blod var tilført disse spaniels og de gamle tunge langløbede jagtgeværtyper ( luntebøsse) bliver udskiftet med det kortløbede flintlåsegevær, opstår muligheden for flugtskydning – altså en fugl i flugt.

Avlen kom ind i en stabil periode og omkring år 1750 – 1800, er opdrættet nået så langt, at man hører om setterstammer, som holdes rene og gjorde stor nytte som jagthunde. Dette er fundamentet for de tre setterracer, hvoraf Gordon Setteren dengang hed Black and tan Setter. Den betragtedes ikke som egen race, men derimod som en sort/brun setter fra England – sidestillet med Engelsk Setter. Der har gennem årene verseret mange historier om, at hertugen af Gordon lod indkrydse Collie-blod i hans settere – fordi der på den tid fandtes en Collie, som skulle være en glimrende vildtfinder.

Ligeledes har man påstået at blodhund skulle være indkrydset i Gordon Setteren, med henblik på endnu bedre næser. Disse teorier er aldrig belyst tilstrækkeligt endsige bevist og flere af vort århundredes mest vidende kynologer, mener derfor at kunne konkludere: At Gordon Setteren er en varietet af den almindelige Engelske Setter, opstået i begyndelsen af det 19. århundrede eller tidligere. Enkelte skotske familier fremelskede en god brugstype – ikke særmærket med nogen bestemt farve – men som senere fik farverne sort med rødbrunt tan og sort og hvid med samme tegninger. Senere frem mod år 1900, er det almindelig kendt ( via stamtavler ), at Irsk Setter blev indkrydset. I 1859 afholdt den Engelske Kennel Klub sin første udstilling og udgav senere ( 1874 ) sit første bind, hvor der indført 125 Gordon Settere i hovedstambogen. Disse er racens officielle fundament. Den første 1. pr. der uddeltes, tildeltes en Gordon Setter, ligesom det en GSér der opnåede verdens første 1. pr. på markprøve ( 18. April 1865 ). Efter tre år med Black and Tan Settere og Engelske Settere i samme ring, opdeltes de herefter i egne klasser. Bemærk at Black and Tan Setteren først fik navnet Gordon Setter i 1924. De mest berømte hunde – en slags stamfædre – var: Champion Kent no. 1600, som på toppen af sin avlskarriere parrede 60 tæver om året – Champion Heather Grouse, stamfader jorden rundt, ejet af succesopdrætteren Robert Chapman – Chamion Stylish Ranger ved racen ligeså store profil Isaac Sharpe. "Troldmanden fra Keith" som han kaldtes, førte Ranger til Derbyejr i England år 1900. Ranger eskporteredes senere til Norge og blev stamhund for hele Scandinavien.

 

De første Gordon Settere i Danmark blev importeret af godsejer Herman Christiansen, Rask ved Horsens. Christiansen var øvrigt medstifter af "Dansk Jagt" og formand for Dansk Kennel Klub i årene 1897-1901. De første 2 Gordons var Kent og Cora, født 10. november hos Keeper Sinton, Cragies Hall, Skotland og arriverede til Rask foråret 1875. De kom til at danne grundlag for en de mest berømte Gordonstammer nogensinde – Raskblodet – som findes i alle nulevende hunde i Danmark.


  • -

DGSK’s historie

Dansk Gordon Setter Klub blev stiftet d. 1. april 1922.

I årene fra århundredeskiftet til klubben dannes, havde alle vigtige aktiviteter for Gordon Settere foregået i Scandinavisk Gordon Klub (1900 – 1922) samt Dansk Pointer og Setter Klub. Stamforældrene var alle engelske/skotske importer blandet op med nordisk-blod, fremavlet over 4 årtier. Blandt de store hunde bør nævnes CH. Heather Fly og Lola Palb, som begge vandt Dansk Pointer og Setter Klubs afsluttende prøve i h.h.v. 1906 og 1913 – datidens Danmarksmestre.

I klubbens første år var afkom efter den svensk opdrættede Sörängens Sam og danske Duke Rask, der prægede billedet. Først nævnte toppede med at blive 2. vinder på Svensk Kennel Klubs afsluttende prøve i 1918 og sidstnævnte vandt i 1921 Dansk Kennel Klubs efterårsmarkprøve. Duke Rask blev endvidere stamfader til amerikansk Champion Inglehurst Joker og forbedrede radikalt disse oversøiske Gordons. En sønnesøn af Sam, Roy, vandt i 1925 alt der vindes kunne på markprøve i Danmark. Formkurven har gennem hele dette århundrede (20.) gået op og ned. Hver gang vi har nået topresultater, har niveauet været svært at holde.

Avl af Gordon Settere er kompliceret, idet de skrappe farvekrav altid har givet opdrætterne problemer. I en formmæssig bølgedal i 30érne importeredes Ajax og Queen av Greendal samt Troll, alle fra Norge. Disse gav et tiltrængt lift opad og i kølvandet på disse avlsdyr finder nogle af klubbens markante individer, f.eks. CH. Thykjærs Tommy og Thykjærs Tut, avlsmatadoren CH. Troll af Jette, hele nordens nutidige stammor Djonna af Bjerreby og Hvas Beauty – som var 2. vinder Dansk Jagthunde Derby 1944. Queen av Greendal blev i øvrigt selv Danmarks bedste hund i 1940 ved at vinde Dansk Jagtforenings Mesterskabsprøve. Disse linjer førte frem til Stormarken-hundene, en helt central livsnerve som kulminerede med 60érnes store vinderhund Bøj.

Desværre kunne kvaliteten ikke holdes og i takt med at stilen forværredes og standinstinktet i vore danske hunde var for ringe, måtte vi igen vende øjnene nordpå. Nordmændene havde indkrydset med Engelsk Setter blod og disse krydsningshunde, som realitavt hurtigt blev registreret som Gordon Settere i hovedstambogen, medførte mange store resultater ( Kongepokalvindere og Derbyvindere ) og racen syntes igen på vej frem. Flere danskere importerede hunde og disse norske linjer danner grundsubstancen i dagen hunde i Danmark. Norge magtede nemlig, at lave gode Gordons med eller uden dette nye blod.

Den gamle påstand om at samarbejde mellem vore to lande var vigtig for Norge, men livsvigtigt for Danmark, syntes at stemme. Vi har fået et godt gennemsnit på vore jagt og prøvehunde og 80érne og 90érne har skabt resultater på højde med fordoms store dage – ja, måske endnu bedre. DGSK har fine resultater på de store markprøver og de absolutte højdepunkter indtraf, da Åens Dapper Dan vandt Danmarksmesterskabet samt titel af Brugschampion – da Black Point A. Black Bowie blev Brugschampion og International Markprøve Champion og da Åens Dr. Whitefoot blev no. 5 på Danmarksmesterskabet.

I samme ende af skalaen bør også nævnes de 2 tæver CH. Veidemarkens Leica og Stenmarkens D. Black Pennie, der begge blev nr. 3 på Dansk Jagthunde Derby samt CH. Åens Brus, der besatte anden pladsen. Som deltagere på DM, med stærke præstationer i en årrække, havde vi Patrick og Kråklifjellets Fuzzy. Derudover har Øens Debbie, Åens Dea, Åens Frk. Freja og Højtoftegårds C. Dusty opnået titel af Jagtchampion.

På udstillingssiden har klubbens absolutte tophunde i nyere tid været vore fire Internationale Champions Åens Carlo, Svitjods Isadora, Q-Bic´s A´Conto og Q-Bic’s Bonus. Disse præstationer har, sammen med mange andre menneskers daglige arbejde med Gordon Setteren, bidraget til, at vor race er en velrespekteret jagt og markprøvehund.

Klubben tilbyder idag mange aktiviteter for medlemmerne – og kan vi sammen trække et samlet læs, i bestræbelserne på at fremme interessen for denne vidunderlige stående fuglehund.  Setteren hvor man må tjene sig op gennem graderne, for at blive ligemand og herre.

Som den kendte Gordon mand T. Pearce sagde i 1872 – " Thi den bedste setter der findes, er en god Gordon Setter".


Arkiver