Læs herunder hvad Annica Kjær Pedersen skriver om fødselaren:
Erik Petersen 70 år
En hyldest til den moderne tids største gordonsetter-mand
Lidet anede den franske militærattache, da han lidt betuttet betragtede den langhårede fotograf med de uens sokker, der forevigede attacheens besøg på Karup kaserne, at han netop her var blevet præsenteret for den mand der ville få den største betydning for Gordon Setteren i Danmark i særdeleshed, men i såmænd også i resten af de nordiske lande i mands minde. For der var naturligvis tale om Erik Petersen.
Erik Petersen eller EP som de fleste af os plejer at sige har uden sidestykke tegnet Gordon Setteren i mere end 4 årtier, – 42 år blev det til som hundefører med store triumfer, og hans personlige prøve CV er der vist ikke mange der kan gøre efter i Norden,
Ungdomsklasse 1. UK – 23
Åben klasse 1. ÅK – 16
Brugsklasse 1. BRKL – 12
Vinderklasse i alt 65 placeringer
1. VK – 14
2. VK – 13
3. VK – 18
4. VK – 11
5. VK – 7
Incl. en Danmarksmester og en vinder af DKK’s Forårs Mesterskabsprøve
3 DM placeringer
3 Derbyplaceringer
Der til lægges opdrættets meritter i både Kennel Åens, og senere også Kennel Sydåens, et kennelnavn der er at finde i de fleste nordiske Gordon Setterers stamtavler i dag, Han har viet sit liv til «de sorte» og har uden tvivl haft de bedste ambitioner og intensioner i sin avl og med sine hunde At han har vært en solid påvirkningsfaktor for at udvikle gordonsetteren til den rasen vi har i dag, hersker det ingen tvivl om.
Da Erik i 1983 vandt 3. præmie på Dansk Jagthunde Derby var det begyndelsen på Gordon Setterens vej tilbage som jagt og prøve hund, 1970’erne havde sandt for dyden ikke været et skønsomt årti for ”de sorte” der typisk manglede både fart, stil og vildfinder evner, vi fornemmede begyndelsen af en ny æra med Leicas præmiering, Ikke siden 1944 var Gordon setter placeret på Dansk Jagthunde Derby, hvilket på daværende tidspunkt i sig selv var en reel sensation, men som også her mange år efter klart står som et kvalitetsmæssigt vendepunkt til det bedre for Gordon setteren.
Leicas afkom, først Åens Brus og Brio fortsatte de gode takter, men cementeringen kom med det uforlignelige D kuld hvor Åens Dapper Dan knæsatte at Gordon Setteren er tilbage på jagt og markprøverne som en seriøs konkurrent med sit Danmarks mesterskab med N.E. Krüger som ejer og fører. Dr. Whitefoot og Deas meritter var mindst lige så imponerende, og glæden var enorm hos os helt almindelige jægere der gik med en af den sorte.
Ved en enestående ihærdighed og fornemmelse for linjeavl, har EP formået at skubbe Gordon Setteren i en retning der giver homogene racetypiske, jagtduelige hunde med en smuk stil, høj fart og fortrinlige vildtfiner egenskaber.
EP har i flere årtier utrætteligt virket som markprøve, apporterings og udstillings dommer, og enslydende fra alle er, han er kendt for at tro på det, forsøge at få føreren til at få det bedste frem i sin hund uagtet om hunden er sort, rød, plettet, kort eller langhåret, ”vi når det inden dagen er omme” synes at være hans valgsprog som dommer. Han har lagt utallige timer i udvalg og klubber og arbejdet ihærdigt for arbejdet med den engelske stående fuglehund, især de sorte. Hvordan han har fået tid til at skrive 3 store værker om Gordon Setteren er vel et klasseeksempel hvad der skiller en ildsjæl fra os andre, der kan næppe herske tvivl om at EP måtte skrive ”Gordon Setteren på vej mod år 2000”, ”Norsk Gordonsetter Klubs 100 års jubileumsbok” og 2 binds værket ” Gordon Setteren på vej mod år 3000”, de bøger måtte ud, al den akkumulerede viden om Gordon Setteren måtte viderebringes og deles, til stor glæde for os andre amatør nørder. På mange måder er EP blevet analog med racen og kendt i racens oprindelsesland Skotland, hvor et æresmedlemssab er blevet tildelt af Scottish Field trial club – en hæder ingen andre danskere har oplevet. Æresmedlemsskaber af både Dansk og Norsk Gordon Setter klub er det også blevet til ligeledes er sølvfløjten og blevet EP tildelt, fuldt fortjent.
Især en ting er dog sprunget mig i øjnene, det har måske ikke så meget med officielle titler som dommer, bestyrelsesmedlem mm at gøre, men der er utroligt mange der har fortalt ”Det er da Eps skyld jeg går med Gordon Setter”. Den lille sætning er, når det er mange der siger det, episk i sig selv, den viser fremgangen i racen, tilgang til klubben og vedholdenhed til træninger og prøver ikke kommer af sig selv, det kræver gode hunde, promovering af racen og en ildhu til at hjælpe de nye hundeførere, inkludere dem i den forunderlige hundesportsverden og få dem til at blive ved over lang tid, den evne har EP, vi er mange der har siddet hos ham og KM på Hedevænget og pebet over dette og hint problem, og vi er blevet hjulpet! EP har taget os med ud på marken set, råbt og fægtet med arme og ben og bagefter har vi summet over en kop kaffe ved køkkenbordet og pludselig var vores problem måske slet ikke så slemt mere, og måske endda løsbart – og vi afslutter altid med et foto af hunden helst i stand men med en apporteret due i munden kan også gå, og er føreren med på billedet skal vi huske at sige ”Gasolin på 3”. Han følger op, han ringer og inviterer med på træninger, skubber til os, ”nudging” hedder det på moderne dansk, til at deltage på prøverne, og man skal huske at ringe og fortælle hvordan det er gået, enten skal man lykønskes, og have beskeden ”Du kan lige nå at melde til i VK der og der” eller også skal det aftales hvad de næste træninger skal gå ud på.
Det er det stof legender er gjort af, og vi danskere er så heldig at vi bare kan smutte til Viborg og snakke hund over et glas rødvin/kop kaffe med lige netop sådan en legende.
De varmeste lykønskninger på dagen og må du blive ved med at øse ud af din enorme viden i mange år endnu